Polen: Missilskjold er ikke rettet mod Rusland

witold_waszczykowski_polen_udenrigsminister_jens_moerch

Polens udenrigsminister Witold Waszczykowski afviser, at det nye missilforsvars system udgør en trussel mod Rusland. Han fastholder at det er et værn mod missiler fra Mellemøsten. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

LÆS  Parlaments formand trækker sig efter overforbrug

WARSZAWA: Polens udenrigsminister siger, at det amerikanske missilskjold i det nordlige Polen ikke udgør nogen trussel for Ruslands sikkerhed.

LÆS  Wisla næsten ti meter over normal vandstand

Ruslands præsident Vladimir Putin truede i sidste uge Polen og Rumænien med at landene vil blive mål for russiske angreb, efter at der er opstillet amerikanske NATO missilforsvarssystemer op i de to lande.

Ikke en trussel

LÆS  Rusland og Polen enige om Smolensk monument

Men det afviser såvel NATO generalsekretær Jens Stoltenberg og den polske udenrigsminister:

– Basen for det amerikansk missilskjold i det nordlige Polen udgør ikke nogen trussel mod Ruslands sikkerhed, siger Polens udenrigsminister Witold Waszczykowski til det polske nyhedsbureau PAP.

Putin ved det godt

– Præsident Putin ved udmærket godt, at det missilskjold ingen betydning har for Ruslands sikkerhed – det er et system der er designet til at forsvare Europa mod missilangreb fra Mellemøsten, siger Polens udenrigsminister.

LÆS  Wisla næsten ti meter over normal vandstand

Waszczykowski sagde endvidere:

-Den militære tilstedeværelse af amerikanerne og de multinationale NATO-styrker i området, er et modsvar på den aggressiv adfærd og truslerne mod os fra de russiske myndigheder. Men denne tilstedeværelse er af defensiv karakter og udgør heller ikke en trussel mod Rusland, siger Polens udenrigsminister.

LÆS  Demokratiforkæmpere fra hele verden samlet i Gdansk

Trusler mod Danmark

Danmark ventes også at sende soldater til Baltikum, ligesom der ventes deltagelse fra den danske flåde. Sidste år sagde den russiske ambassadør i Danmark:

– Jeg tror ikke, at danskerne helt forstår konsekvenserne af, hvad der sker, hvis Danmark tilslutter sig det amerikansk-styrede missilforsvar. Sker det, bliver danske krigsskibe mål for russiske atommissiler, sagde ambassadør Mikhail Vanin til Jyllands-Posten i 2015.

LÆS  Polens forsvarsminister laver digitalt Smolensk fly

Flere styrker

Polen har presset på for en større tilstedeværelse af NATO-styrker i Central- og Østeuropa, og i kølvandet på Ruslands annektering af Krim i 2014.

NATO topmøde

LÆS  Wisla næsten ti meter over normal vandstand

Polen er vært for det næste NATO topmøde som gennemføres i Warszawa i juli. Det ventes af topmødet beslutter at styrke alliancens østlige flanke markant.