Polen sænker renten til rekord lavt niveau

    Narodowy-Bank-Polski_polen_nedsætter_renten_2015

    Det pengepoltiske råd i den polske nationalbank i Warszawa nedsatte onsdag den polske rente markant, og mere end eksperterne havde forudsagt. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Polens nationalbank sænkede onsdag eftermiddag renten til et rekordlavt niveau, og mere end eksperterne havde forudsagt.


    Den polske nationalbanks pengepolitiske råd, besluttede onsdag at nedsætte renten til 1,5 procent. Det er en nedsættelse på 0,50 procent, hvilket er mere end 20 ud af 22 polske finansanalytikere, havde forudsagt overfor det polske nyhedsbureau PAP umiddelbart inden.

    Første ændring i år

    Det er første ændring i renten siden september, og ingen analytikere havde ventet så drastisk en nedsættelse.

    Høj rentesats

    Polens rentesatser er dog stadig blandt de højeste i EU. I øjeblikket er den gennemsnitlige rente på 0,05 procent i EU. I EU er det kun Rumænien og Kroatien der har højere renter, med henholdsvis 2,25 procent og 5,0 procent.

    Euro tilpasningen

    Med rentenedsættelsen ligger Polen sig tæt op af euro-mekanismerne, og kan dermed sikre en nem overgang, når Polen finder det gunstigt at blive en del af det europæiske valutasamarbejde, skriver flere analytikere.