Polen taber slagsmål med EU om CO-2 kvoter


    BRUXELLES: Miljøudvalget i EU parlamentet har besluttet, ikke at imødekomme Polens ønske om CO-2 kvoter. Polsk medlem forudser stor udflytning fra EU.


    I går eftermiddag besluttede miljøudvalget i EU-parlamentet, at afvise Polens ønsker for tildeling af CO-2 kvoter efter 2012.

    – Det er en uansvarlig beslutning, siger det polske medlem af Europa-Parlamentet, Konrad Szymanski.

    Kun til gas

    Medlemmerne af miljøudvalget besluttede at tildele CO-2 certifikater til den polske gasindustri, mens den tunge industri, der er baseret på kul, fremover skal købe sig til rettigheder for at kunne producerer og udlede CO-2.

    Stålværker, kemiske anlæg og papirfabrikker bliver nødt til at købe rettigheder til udledning på det frie marked, hvilket vil øge produktionsomkostningerne markant, skriver IAR.

    Værker flytter

    – Hvis vi vedtager den tekst som Europa-Kommissionen har udarbejdet, vil mange virksomheder i Polen blive lukket og flyttet uden for EU – det vil betyde et sammenbrud på flere områder for den polske industri, sagde det polske medlem af udvalget, Konrad Szymanski.

    – Endnu en gang tager Europa-Parlamentet kun hensyn til klimaspørgsmål, og ignorerer de økonomiske og sociale omkostninger, siger Szymanski.

    Lang tvist

    Afgørelsen kommer oven på års tovtrækkerier mellem Polen og EU om CO-2 kvote fordelinger.