Polen_vil_have_flere_medaljer_end_ved_OL_i_beijing
WARSZAWA: Med 100 dage til OL i London har Polen sat sit mål for legene: Flere medaljer end i Beijing i 2008.

De polske atleter skal have flere medaljer med hjem fra de Olympiske Lege i London, end det var tilfældet for fire år siden ved OL i Beijing.

I 2008 vandt de polske deltagere tre guld, seks sølv og en bronzemedalje

100 dage til OL

– Vi må gøre det bedre end for fire år siden, sagde generalsekretær i Polens Olympiske Komite, Adam Krzesinski til tv-stationen TVP.

Han blev interviewet i anledning af, at der er 100 dage tilbage, inden OL begynder i London.

200 polske deltagere

Siden OL i Barcelona i 1992 har polske sportsfolk hentet færre og færre olympiske medaljer. den kurve skal nu knækkes.

Omkring 200 atleter kommer til at udgøre det polske OL-hold.

Den olympiske komite satser på medaljer i sportsgrene som boksning, vægtløftning, kajak, atletik, mountainbike, svømning, volleyball, fægtning, roning, tennis, brydning og sejlsport.