Polske Orbis Travel, landets ældste rejsebureau, er gået konkurs. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
WARSZAWA: Et af Polens største rejsebureauer, Orbis Travel, der også er det ældste rejsebureau i Polen indgav konkursbegæring i går.
Orbis Travel, et af de største og dét ældste rejsebureau i Polen har indgivet konkursbegæring. Alle aktiviteter er suspenderet og alle rejser er aflyst.
Ejer siger stop
– Den direkte årsag til situationen skyldes, at den nuværende hovedaktionær har besluttet, at man ikke vil fortsætte med at finansiere PBP Orbis, og har informeret bestyrelsen om det i et brev den 14. september, oplyser selskabet.
Gæster kommer hjem
Kunderne i Orbis Travel, der er strandet på destinationerne, bliver hentet hjem af forsikringsselskabt Signal Iduna, der har udstedt garantier til selskabet for over 6 millioner zloty i 2010. Der er 1064 personer på rejse med selskabet,primært i Grækenland, Egypten, Tyrkiet, Spanien og Malta.
Ældste rejsebureau
Orbis blev grundlagt i Lviv (nuværende Ukraine) i 1920, og blev et statsligt monopol under kommunisttiden. Herefter blev selskabet privatiseret.