Polens EM-guldvindere i volleyball er landet

EM-guldvindere volley herrer Polen
EM-guldvindere i volleyball for herrer 2023 er Polen. Stor jubel efter finalen, og stor flot modtagelse i Warszawa Chopin lufthavnen søndag sidst på eftermiddagen. Foto: EURO 2023.

WARSZAWA: Lørdag vandt Polen EM guld i volleyball for herrer, og søndag blev de nye EU-guldvindere modtaget med jubel i Chopin Lufthavnen.


Polens herrelandshold vandt lørdag aften EM-guld. Det er blot anden gang i historien, at Polen kan kalde sig EM-guldvindere i volleyball. Første gang var for 14 år siden. I finalen besejrede polakkerne Italien med 3 – 0 (25:20, 25:21, 25:23). Søndag eftermiddag kom holdet til Warszawa Chopin lufthavn hvor hundredvis af fans, var mødt op for at modtage heltene.

EM-guldvindere forsinket

Flyet med EM-guldvinderne skulle lande klokken 16.00, men først klokken 17.40 kunne de mange fans, se der EM-guld helte.

Kaptajnen for det polske landshold, Bartosz Kurek, dukkede op som den første bag de automatiske skydedøre og med EM-trofæet i hænderne. Der var stor glæde og eufori i ankomsthallen, og de mindste fans, som der var mange af, råbte til deres helte for at få en autograf. Mange af spillerne tog sig tid til de mange fans, og lad sig fotografere og uddele autografer.

De ny europamestre og deres team fortsatte fra lufthavnen, til et lufthavnshotel hvor der var indkaldt til pressemøde. Menneskemængden omkring heltene var så stor, at lufthavnens sikkerhedsbetjente og politiet måtte eskortere dem til hotellets reception.

Var også med EM-guldvindere i 2009

Den polske spiller Lukasz Kaczmarek, der også var med til at vinde EM guld for 14 år siden, lagde ikke skjul på, at turneringen havde været meget trættende for hele holdet. Ifølge angriberen var det en af ​​de sværeste turneringer, han har spillet med i.

– Det var en meget hård, meget lang og meget trættende turnering. Det varede næsten tre uger. Vi var hjemmefra i tre uger og flyttede fra Nordmakedonien til Italien. Jeg synes, det var en af ​​de sværeste turneringer, jeg nogensinde har spillet. Det var meget svært at bevare koncentrationen gennem hele turneringen, men som det endelige resultat viste, bevarede vi denne koncentration og opnåede en utrolig succes – siger europamesteren.

LINK: EURO 2023 volleyball