Polens præsidenten har benådet to dømte politikere

Benådet: Polens præsident Andrzej Duda – flankeret af hustruerne til Mariusz Kamiński og Maciej Wąsik – da han meddelte den formelle og endelige benådning af to dømte tidligere ministre og partikammerater. Foto: Przemyslaw Vorce/KPRP.

WARSZAWA: Polens præsident Andrzej Duda har benådet to dømte politikere og tidligere ministre fra det parti, der stillede ham op. Løsladelser på vej.


Polens præsident har klokken 17.30 benådet de to fængslede og tidligere ministre for Lov og Retfærdighed (PiS). Det meddelte han fra præsidentpaladset.

– Jeg besluttede at indlede en benådningsprocedure, som blev gennemført fuldt ud. Jeg vil i den forbindelse sige, at afgørelsen vedrørende nådeloven er truffet. Herrerne er benådet, det bekræfter jeg med al min styrke. Jeg appellerer til ministeren og generalanklageren om straks at gå videre med denne sag, sagde Andrzej Duda.

(Fortsættes under)

Tidligere tirsdag modtog præsidenten dokumenterne om de tidligere ministre og nuværende PiS-politikere, sammen med en opfordring fra statsanklageren og justitsministeren om ikke at benåde de to dømte Mariusz Kamiński og Maciej Wąsik.

Præsident kræver omgående løsladelse

– Jeg appellerer til øjeblikkelig yderligere procedure i denne sag, jeg appellerer til øjeblikkelig løsladelse af begge ministre fra fængslet, sagde præsidenten.

– Det gælder især minister Kamiński på grund af hans helbredstilstand. Jeg appellerer til lidt anstændighed af humanitære og nationale årsager. Det er at bringe vores land i forlegenhed, at de, der kæmpede mod korruption, er i fængsel, og deres kolleger, der er anklaget for korruption, bliver valgt til Europa-Parlamentet, sagde præsidenten.

– Jeg håber, at denne forlegenhed bliver fjernet. For det er simpelthen en skam, sagde præsidenten, der var flankeret af de to fængsledes hustruer.

– Jeg beklager, at Adam Bodnar trods mine appeller ikke suspenderede fuldbyrdelsen af ​​straffen, før benådningsproceduren var afsluttet. Han kunne have gjort det af humanitære årsager. Jeg beklager, at De ikke har menneskeligt overskud, minister. Fra et menneskeligt synspunkt er det uforståeligt for mig, sagde han.

Selv om præsidenten ønsker de to dømte løsladt omgående, så er der fortsat ikke stykke papirvej tilbage. Først skal dokumenterne bringes til en dommer, der skal give meddelelsen videre.

 

 

Benådning eller ej! Vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905.

Du kan også gøre det med et engangsbidrag på
DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.