Polens tidligere statsminister begraves søndag

    Polen_flager_på_halv_stang_polennu

    Der flages på halv stang i den polske hovedstad. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Polens første statsminister efter kommunismen Tadeusz Mazowiecki begraves søndag i Warszawa.


    Polens tidligere statsminister, Tadeusz Mazowiecki, der døde mandag, begraves i Warszawa på søndag. Overalt i den polske hovedstad flages der nu på halv.

    Mazowiecki, der blev 86 år gammel, var en højt respekteret politiker, og en af kræfterne bag Polens selvstændighed.

    Beundringsværdig

    Gladsaxes tidligere borgmester Tove Smidth, som har rejst i Polen siden 1960’erne, og er den dansker der har modtaget flest polske hædersmedaljer, siger om Tadeusz Mazowiecki:

    – Når man som mangeårig, nær ven af Polen har oplevet det kaos, som opstod både før og efter at der gik hul i jerntæppet, er man fuld af beundring for de personligheder, som med en fantastisk indsats fik sat en udvikling i gang, der har ført til det Polen, vi i dag kender som en nation i beundringsværdig fremdrift og som medlem af EU – og i den udvikling spillede Tomasz Mazowiecki en meget vigtig rolle, skriver Tove Smidth i forbindelse med den tidligere statsministers død.

    Nekrolog søndag

    polennu.dk bringer søndag en nekrolog om Tomasz Mazowiecki, der er skrevet af Polens ambassadør i Danmark, Rafal Wisniewski.

    Familiegrav

    Bisættelsen begynder klokken 11.00 søndag i Warszawa, og den tidligere statsminister vil herefter blive bragt til familiegravstedet i Laski, vest for den polske hovedstad.