Polsk infrastruktur bekymrer UEFA før EM 2012 i fodbold

Polen_skal_have_mere_fart_på_udbygning_af_infrastruktur_inden_EM

Martin Kallen tror på, at EURO 2012 bliver en succes. Foto: UEFA

LÆS  Donald Tusk: Politik er ikke som fodbold

ZURICH: Det europæiske fodboldforbund UEFAs største bekymring for ud for EM 2012 i fodbold, gælder en række polske og ukrainske infrastrukturprojekter.

LÆS  Statsminister roser politiets indsats ved EM-fodbold

Polen og Ukraine skal forbedre indsatsen markant, hvis landene skal have en række infrastrukturprojekter klar til europamesterskaberne i fodbold næste sommer, EURO 2012.

Arbejde at gøre

Det fastslog Martin Kallen, som er det europæiske fodboldforbund UEFAs direktør for EM 2012 i fodbold (EURO 2012) på en pressekonference i Zurich.

LÆS  Store sejre til polske hold i europæisk fodbold

– Der er stadig arbejde at gøre, især når det gælder transport fra lufthavnene til stadions og centrum i byerne, sagde han ifølge Warsaw Business Journal.

Baneforbindelse er bagud

Martin Kallen fremhævede to projekter i Polen, som giver UEFA anledning til bekymring: Den ny terminal ved lufthavnen i Gdansk og baneforbindelsen fra lufthavnen i Warszawa og ind til centrum.

LÆS  Ny lov skal bekæmpe ballade ved fodboldkampe

De to lande vil heller ikke nå i mål med alle de ambitiøse planer om udbygning af vejnettet, sagde Martin Kallen.

Tror på succes

Alligevel udtrykte han optimisme med hensyn til den samlede succes for turneringen.

LÆS  Polen og Ukraine gør klar til næste store fodbold-brag

– Vi tror stadig på, at det bliver en god turnering og at fansene vil få en god tid i Polen og Ukraine, sagde han.

EM turneringen begynder 8. juni 2012 med åbningskamp i Polens hovedstad Warszawa. Finalen spilles 1. juli i Kiev, Ukraines hovedstad.