Polske snegle er efterspurgt i Frankrig. Arkivfoto.
PARIS: En polsk delegation med politikere og virksomheder er på fødevaremesse med bl.a. polske snegle.
Verdens største en gros fødevaremesse i Paris har polsk deltagelse. 38 polske virksomheder og vicestatsministeren, økonomiminister Waldemar Pawlak, deltager for at fremme interessen for polske fødevarer – især polske snegle – der er populære.
Stor snegleeksport
Selv om polakkerne ikke traditionelt spiser snegle, så har Polen i mange år eksporteret det langsomme dyr til Frankrig.
Mest til Frankrig
90 procent af sneglene eksporteres til Frankrig, og den resterende del afsættes i Spanien, Tyskland, Italien og Grækenland.
Fisk, juice og kød
Janusz Pienkowski fra den polske ambassade i Paris, siger til det polske nyhedsbureau PAP, at udover snegle, så er der stor interesse for polske røgede fisk, frugtjuice og oksekød.