Sygeplejesker_protesterer_i_Polen_polennu
WARSZAWA: Polske sygeplejersker og jordemødre kræver løn-forhøjelse over tre år ved demonstration i hovestaden.

Det polske sygeplejerskeforbund arrangerede onsdag en demonstration, der startede foran statsminister Ewa Kopacz kontor og fortsatte mod underhuset i det polske parlament Sejmen.

Kræver lønforhøjelse

Sygeplejerskerne og jordemødrene kræver en lønforhøjelse på 1500 zloty over de næste tre år.

Vicesundhedsminister Cezary Cieslukowski har tidligere sagt, at der først bliver råd til en løn-forhøjelse i den størrelse fra 2020.

Flere protester

Demonstrationen kommer efter flere strejker og protester, som sygeplejersker og jordemødre har gennemført det sidste halve år i det polske sundhedsvæsen.

Sygeplejerskerne og jordemødrene har stillet krav om højere løn og minimumsnormeringer for sundhedspersonalet på sygehusene.