
WARSZAWA: Justitsminister Adam Bodnar har indledt en benådningsproces mod to dømte ministre, der for anden gang benådes af præsident Andrzej Duda.
Præsident Andrzej Duda benåder de to dømte ministre for anden gang. Det er de to fængslede tidligere ministre Mariusz Kaminski og Maciej Wasik, der er blevet dømt for deres virke for den polske sikkerhedstjeneste, da Jaroslaw Kaczynski var statsminister (2006-2007).
De to ministre blev dømt skyldige i at have brugt kriminelle personer til at opsøge politiske modstandere, og forsøge at bringe dem i unåde gennem korruption og andre uacceptabel adfærd.
Trods denne baggrund, og dommen på to år, så kræver det tidligere regeringsparti at de to løslades. Uro foran fængslet anført af Jaroslaw Kaczynski betød tidligere på ugen, at de to fanger blev flyttet og adskilt. De har begge sultestrejket, og deres helbredstilstand er ukendt.
(Fortsættes under)
Præsident modsiges: Fængslede er ikke politiske fanger https://t.co/GYjQPfO9yE via @polennu.dk #Polen @HelsinkiComm
— polennu.dk (@polennu) January 11, 2024
Dømte ministre benådet af partikammerat
De dømte ministre var bagmænd til en række kriminelle forhold, som de blev dømt for. Sikkerhedstjenesternes opgave er at hindre og opklare kriminalitet, og ikke til at igangsætte lovovertrædelser, var dommen dengang. De to ankede dommen, som stadig var under behandling, da Andrzej Duda efter hans indsættelse i 2015, benådede de to. Ankesagen blev aldrig afsluttet. Det blev den sidste sommer, og de to blev dømt igen. Og dermed var præsidentens benådning ikke længere gældende. For nylig afgjorde en domstol, at de skal to år i fængsel.
Da de blev valgt til parlamentet, blev deres immunitet ophævet af et flertal i parlamentet lige inden jul sidste år. Det gjorde det muligt at arrestere og fængsle de to dømte.
Flere sager på vej
Mariusz Kaminski og Maciej Wasik har haft en ledende rolle igen fra 2015, da Jaroslaw Kaczynski kom til magten igen. Derfor ligger der flere sager og venter, når de seneste otte års adfærd skal analyseres. Det er allerede meddelt af det nye flertal i parlamentet.
Prezydent @AndrzejDuda o wszczęciu postępowania ułaskawieniowego wobec Mariusza Kamińskiego i Macieja Wąsika na prośbę żon – Barbary Kamińskiej i Romualdy Wąsik ⬇️ pic.twitter.com/rCP0X4Vd3W
— Kancelaria Prezydenta (@prezydentpl) January 11, 2024
Flere nyheder
To dømte ministre eller ej! Vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.