Præsident vil benåde partikammerater for tredje gang

Polens præsident Andrzej Duda benåder nu – for tredje gang – to dømte partikammerater, der er idømt to års fængsel. Valget af en forkert benådningsproces, og ønsket om en omgående frigivelse af de to eksministre, får nu præsidenten til at benåde dem for tredje gang. Foto: Marek Borawski, KRPM.

OPDATERET: Polens præsident Andrzej Duda vil nu for tredje gang benåde to dømte partikammerater. Efter udtalelsen, har chefen i præsidentpaladset, trukket præsidentens udtalelse tilbage.


OPDATERING: Chefen for præsidenten Marcin Mastalerek siger sent søndag aften til Onet.pl, efter præsidentens udtalelser til magasinet Super Express, at der intet er ændret i sagen om benådningen af ​​Mariusz Kamiński og Maciej Wąsik.

– Præsidenten afventer justitsministerens udtalelse om benådningen, for det er kravene til denne juridiske proces, siger chefen i præsidentpaladset.

Polens præsident Andrzej Duda vil nu for tredje gang forsøge at benåde sine partikammerater, de tidligere ministre Mariusz Kamiński og Maciej Wąsik, der er i idømt to års fængsel for kriminalitet.

Partikammerater gemte sig hos præsidenten

De to blev fængslet den 9. januar. Det skete efter et dramatisk spil der udspillede sig omkring præsidentpaladset, hvor de to havde søgt tilflugt for politiet. Da præsidenten var ude til et møde, slog politiet til – de pågreb de to og satte dem i fængsel, i henhold til dommen og lovgivningen.

Det fik præsidenten til at indlede en benådningsproces mod de to, efter hans eget udsagn på opfordring fra de to fængsledes hustruer.

(Fortsættes under)

Sultestrejker og tvangsfodring

Fængslingen fik de to til at indlede en sultestrejke, oplyser deres parti Lov og Retfærdighed (PiS). Siden er der forlydende om at den enes helbredstilstand er blevet forværret, og at han derfor er blevet tvangsfodret. De oplysninger kan ikke bekræftes.

Præsidenten fastholder, at den benådning han gav dem i 2015, fortsat er gældende. Men det mener de polske domstole ikke. Derfor satte han en proces i gang igen for en uge siden, der skulle ende i en benådning. Præsidenten mener lige frem, at de to er politiske fanger, en påstand som menneskerettighedskommissioner har taget skarp afstand fra.

Men problemet for præsidenten var, at han valgte en forkert proces. Den måde som præsidenten har anmodet om benådningen på for en uge, kræver at sagen behandles af justitsminister Adam Bodnar. Og han har travlt lige nu. Havde præsidenten valgt den rigtige paragraf til benådningen, ville de to ministre allerede have været på fri fod nu.

Præsident: Skal løslades nu

– Sagen behandles om et par dage – ikke om flere uger eller måneder, siger vicejustitsminister Krzysztof Śmiszek i en kommentar.

Men det vil præsidenten ikke vente på. Andrzej Duda mener at hans partikammerater og tidligere ministre skal løslades omgående.

– Jeg vil ønske, at det kunne stoppe (fængslingen, red.). Hvis det kun kan stoppes ved, at jeg bare benåder dem igen, blot for at redde dem, så vil jeg gøre det, siger præsidenten til magasinet Super Express.

– Jeg vil gøre det, selv om jeg er fuldt ud klar over at det er en tragedien. Også for embedet som præsidenten for Republikken Polen. Med det er jeg fuldt ud bevidst om, siger præsidenten.

Flere nyheder

Benådning eller ej! Vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905.

Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.