Præsidenten er Polens mest troværdige politiker

    Polen_præsident_Bronislaw_Komorowski_polennu

    Præsidenten er Polens mest troværdige politiker, mener de fleste polakker. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Bronislaw Komorowski, der blev valgt til præsident tidligere på måneden, er sammen med premierminister Donald Tusk og partileder Grzegorz Napieralski de mest troværdige politikere.


    En ny meningsmåling, foretaget mellem den 8. og 14. juli, viser, at Polens nyvalgte præsident Bronislaw Komorowski er landets mest troværdige politiker, skriver PAP med henvisning til en undersøgelse af CBO.

    Mest troværdig

    Præsidenten får opbakning fra 66 procent af de adspurgte i undersøgelsen. Det er en procent mere end sidste måned, hvor en tilsvarende måling blev gennemført.

    Efter Komorowskis valgsejr har han meldt sig ud af regeringenspartiet, for at være ’hele Polens præsident’.

    Regeringsstøtte nummer to

    Partilederen for den demokratiske Venstre Alliance, Grzegorz Napieralski kommer ind på en anden plads med opbakning fra 62 procent af polakkerne.

    Ved en tilsvarende måling i april fik han kun støtte fra 25 procent af polakkerne.

    Premierminister Donald Tusk fra Borgernes Platform (PO), som også var præsidentens parti indtil valget, kommer ind på en tredje plads med støtte fra 58 procent.

    Andre kendte polakker

    På de følgende pladser kommer:

    Udenrigsminister Radoslaw Sikorski (54 procent)
    Chefen for Nationalbanken, Marek Belka (48 procent)
    Partileder Jaroslaw Kaczynski, PiS (48 procent)
    Sundhedsminister Ewa Kopacz (45 procent)

    Valget ændre måling

    Ved tidligere målinger i foråret har pladsen som den mest troværdige politiker, ofte været enten den nuværende præsident, tidligere formand for Sejmen, Bronislaw Komorowski og den polske udenrigsminister Radek Sikorski (PO).

    Den polske udenrigsminister stillede op mod Komorowski i nomineringen om at blive sit partis præsidentkandidat, men tabte.