Protesterne fortsætter med krav om fri abort

Kvindernes – og mændenes - protester og demonstrationer mod regeringen fortsætter, og nu er det med krav om blandt andet fri abort. Her er det den berømte polske skuespiller og aktivist Maja Ostaszewska, der deltager i protesterne i Warszawa. Privatfoto.

WARSZAWA: Demonstrationerne og abort-protesterne i Polen fortsætter. Kvindernes strejkekomite har 13 krav til regeringen, blandet andet ét om fri abort.


Det er af mange grunde den amerikanske præsidentvalg der tager hele verdens opmærksomhed i disse dage. Men i nabolandet Polen udspiller der sig også et drama, et drama der ikke er set lige siden Polen og polakkerne genvandt friheden tilbage i 1989.

Politiet har slået jernring om Kaczynski private bolig. Mere end tusinde betjente skønnes at passe på den forhadte partiformand. Foto: WS Politiet.

Afgørelse bortfaldet

Hver dag – siden den 22. oktober – har der været protester i de polske gader. De blev udløst, da den polske forfatningsdomstol afsagde en dom, der i realiteten afskaffede abort i Polen. Siden har over en million polakker været i gaderne for at protestere mod afgørelsen. Kendelsen i domstolen er dog ikke gældende, da den ikke er blevet offentliggjort af statsministeren inden 2. november, som forfatningen foreskriver. Dermed er den juridisk set bortfaldet.

13 + 1 krav

De polske kvinder – og mænd – stopper dog ikke demonstrationer og protesterne af den grund. Kvindernes strejkekomite (OKS) har opstillet 13 krav til myndigheder, samt at uddannelsesministeren fyres på grund af hans fundamentalistiske religiøse holdninger. Og trods eksplosive corona-smittetal så er der små og store protester at finde overalt i Polen – også i meget små byer. Demonstranterne har nu også taget cykler i brug, til at forstyrre trafikken i protest. Og det sker med de fleste bilisters accept.

Fri abort

De strejkende og demonstrerende kvinder og mænd kræver fri abort i Polen, og mere beskyttelse mod vold i hjemmet. Af andre krav: Fuld accept af LGBT-bevægelserne og menneskerettighederne, krav om adskillelse mellem kirke og stat. Ti procent af BNP til sundhedssektoren, et værdigt tillidsmandssystem, moderne undervisning med seksualundervisning. Et stop for udbredelse af fascisme, afskaffelse af ”skod”-kontrakter til ansatte, bedre indsats for klimaet, genopretning af psykiatriske afdelinger (inddraget til corona), offentlig service og pleje til handicappede – og et stop for parti- og religions propaganda i public service-medier.

Nationaldag

Selv om den polske regering fra lørdag, har indført skrappere regler i forbindelse med nedlukningen af landet, så holder det næppe demonstranterne tilbage. Den 11. november er det Polens nationaldag. Her er der varslet protester og demonstrationer, og det er på denne dag at blandt andet det ekstrem nationalistiske ONR laver deres årlige parade. Den har tidligere udløst sammenstød og vold, og i år er situationen anspændt.

ONR: Kaczynski er ansvarlig

ONR har dog betegnet Jaroslaw Kaczynskis plan med den seneste ”abort-manøvre”, som en dum fejltagelse, og de giver ham – og ikke kvindernes protester – skylden for balladen i Polen.

Dramaet om abort og kampen mod Kaczynski-regeringen fortsætter. De polske kvinder kræver også, at landets kontroversielle uddannelses minister fratræder på grund af hans rabiate holdninger til abort, LGBT og religiøse spørgsmål.

Polens parlament er suspenderet, frem til den 18. november. polennu.dk følger udviklingen dag for dag.

Mere end 100.000 polakker deltog fredag aften i protesterne i Warszawa. Foto: UL Drone.
Mere om abort-slagsmålet i Polen? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp.
DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer. På forhånd, tak.