Regeringsparti vil afgøre valg med brevstemmer

Jaroslaw Kaczynski indlagt
Jaroslaw Kaczynski vil stoppe sine politiske modstandere gennem beskyldninger om samarbejde med Moskva fra 2007. Ser man længere tilbage, har Kaczynski-familien stærke og kritisable bånd til kommunismen og til Moskva, dengang landet blev styret derfra. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.

WARSZAWA: Kaczynski vil gennemføre præsident-valget i maj uden afstemningssteder, men alene gennem brevstemmer. Valget giver anledning til splid mellem de tre koalitionspartnere i regeringen.

LÆS  Dagens corona-tal: Stort fald i smittetal og døde

Der var møder onsdag aften i hovedkvarteret for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) i centrum af Warszawa. Partiformand Jaroslaw Kaczynski og statsminister Mateusz Morawiecki og flere andre højtstående medlemmer af den polske top, var sammen for at diskutere corona-problemerne ved det forestående præsidentvalg.

Polakker: Aflys præsidentvalg

Syv ud af ti polakker, samt alle præsident-kandidater undtagen den siddende præsident Andrzej Duda, vil have valget udskudt på grund af corona-truslen. Men Duda, Kaczynski og hans PiS-parti vil med al magt gennemføre præsidentvalget i maj alligevel, da det kan sikre præsidenten fem år mere i præsidentpaladset.

LÆS  Præsident-kandidat har samlet 1,6 millioner underskrifter

Valg med brevstemmer

Kaczynski vil derfor nu have valget gennemført uden valgkamp, og alene med brevstemmer. Og det er partiformanden der bestemmer i PiS, men han er afhængig af sine koalitionspartnere i regeringen, der ledes af henholdsvis justitsministeren og uddannelsesministeren. Sidstnævnte, Jaroslaw Gowin, vil have valget helt aflyst, da han mener, at det er alt for risikabelt at gennemføre med den aktuelle corona-trussel, oplyser flere kilder til polennu.dk.

LÆS  Dagens corona-tal: Stort fald i smittetal og døde

Formanden for de polske postbude, har tidligere sagt, at der ikke er postbude nok til at håndtere de brevstemmer, der allerede er blevet tilladt for syge og folk over 65 år under corona-særloven.

LÆS  Corona tal fra Polen: 215 smittede polakker

Han kan aflyse valg

Sundhedsminister Łukasz Szumowski var også med onsdag aften, og forinden havde han et møde med Jaroslaw Kaczynski. Ministeren er selv læge, og han har bemyndigelse til at kunne aflyse valget, hvis han skønner at det, udgør en trussel mod polakkernes liv og helbred. Han har tidligere udtalt, at han tidligst vil komme med en anbefaling om en eventuel aflysning i midten af april.

Debatten om hvorvidt præsidentvalget den 10. maj skal gennemføres eller ej – og på hvilken måde i så fald – fortsætter på uformindsket styrke i Polen.

LÆS  Corona-udbrud konstateret på polske minkfarme

 

LÆS  Dagens corona-tal: 5.569 nye tilfælde – 326 døde