WARSZAWA: Det norske kongehus har uddelt royal hæder til formand for Skandinavisk-polsk handelskammer i Polen.
Der er uddelt royal hæder til den norske forretningsmand, Carsten William Nilsen. Han er tidligere formand for Skandinavisk-polsk Handelskammer (SPCC), og nuværende formand for den norske afdeling af organisationen. Nilsen er blevet Ridder af første klasse af Den Kongelige Norske Fortjenstorden. For at modtage den skal man have ydet en særlig stor indsats for Norge eller menneskeheden.
Royal hæder fra ambassadør
– Dine initiativer, din samarbejdsånd og din parathed, og helt sikkert din begejstring, er imponerende og et eksempel på norsk servicementalitet overfor andre, og en fremragende indsats for Norge og for norske virksomheder i Polen, sagde Norges ambassadør i Polen, Anders Eide ved tildelingen af titlen i Warszawa.
Carsten Nilsen takkede for hædren, og sagde at det var skønt at man kunne få en hædersbevisning, for at arbejde med noget, der interessere en – og som er sjovt, bemærkede hædersmodtageren i al beskedenhed, men til stor jubel for de tilstedeværende under ceremonien.
MERE OM TITLEN FRA DEN NORSKE KONGEHUS
(Artiklen fortsættes under)
Handelskammeret i Polen
Skandinavisk-Polsk Handelskammer SPCC har cirka 400 nordiske og polske virksomheder som medlemmer. SPCC har kontor i Warszawa ved den danske ambassade, og har afdelinger i: Poznan, Gdansk, Krakow, Wroclaw og Szczecin.