Rusland arbejder nonstop på at sprede falske nyheder

Falske nyheder Rusland
De polske sikkerhedstjenestes talsmand, Stanislaw Zaryn, advarer om talrige falske nyheder fra Rusland og krigen mod Ukraine. Arkivfoto.

WARSZAWA: De polske sikkerhedstjenester talsmand, advarer om russiske angreb i cyberspace og med falske nyheder om Ukraine.

LÆS  Selskabet bag Nord Stream 2 er gået konkurs

De polske sikkerhedstjenester advarer igen om talrige falske nyheder fra Rusland om krigen i Ukraine. Det siger tjenesternes talsmand Stanislaw Zaryn onsdag til det regeringskontrollerede nyhedsbureau PAP.

– Der bliver konstant identificeret trusler i Ukraines cyberspace, og der spredes informationer mod det invaderede land.

– Nogle af dem har til formål at sprede vrede mod Ukraine og vække anti-ukrainske følelser, som også er synlige i Polen. – De arbejder nonstop med Kreml-propaganda for at forvrænge sandheden om Ruslands angreb på Ukraine, siger talsmanden.

Sikkerhedstjenesternes talsmand siger også, at Rusland vil retfærdiggøre krigen ved at ”fjerne nazismen fra Ukraine”. De gør det også ved at beskylde regeringen i Kiev for at udføre planlagte folkedrab mod den russisk talende del af den ukrainske befolkning. Den ukrainske præsident er jøde.

Falske nyheder mod polakker

Talsmanden siger endvidere, at den russiske propaganda og de falske nyheder også rammer Polen. Polakkerne beskyldes for at være skødehund for NATO. Den polske regering beskyldes også for at ville trække NATO ind i krigen mod Rusland, og at russerne vil straffe det.

– I Polen er vi vant til disse trusler. Vi har advaret om den slags trusler i flere år, og om at Rusland har udviklet måder at bruge informationer og spredning af falske nyheder, som en del af sine aggressioner mod andre lande og civilsamfund, siger Stanislaw Zaryn.

Det er i dag den 36. dag i Ruslands krig mod Ukraine.

 

LÆS  Polen: Stop al handel mellem EU-landene og Rusland
LÆS  TASS: 20 russiske krigsskibe på vej til Østersøen