Russisk-polsk topmøde om NATO og energisikkerhed

    Den_polske_udenrigsminister_Radek_Sikorski_skal_til_Moskva_for_at_mødes_med_sin_russiske_kollega_Sergei_Lavrov

    Den polske udenrigsminister Radek Sikorski skal til Moskva for at mødes med sin russiske kollega Sergei Lavrov den 5. maj.


    Polens udenrigsminister Radek Sikorski mødes med sin russiske kollega Sergei Lavrov den 5. maj i Moskva, oplyser russiske diplomatiske kilder.


    5. maj kommer den polske udenrigsminister Radek Sikorski til mini-topmøde i Moskva for at tale om NATO, energi-sikkerhed, missilskjold og andre aktuelle polsk-russiske emner. Han mødes bl.a. med sin russiske kollega Sergei Lavrov, skriver gazeta.pl online.

    Besøget vil strække sig over to dage.

    EU topmøde

    Mødet er aftalt til at finde sted bare to dage før EU’s topmøde i Prag, hvor også det russisk-europæiske forhold og energiforsynings-sikkerheden fra Rusland er på dagsordenen.

    Ud over den planlagte rørledning fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen, har Rusland også planlagt en gasledning fra det Kaspiske Hav til Europa, som vil blive diskuteret på mødet mellem de to udenrigsministre.

    NATO

    Den kontroversielle missilskjold bliver også et af emnerne når du to ministre mødes. Polen har lavet en aftale med USA, og Rusland har truet med modtræk, hvis missil-forsvarssystemet opstilles.

    Radek Sikorski foreslog fornyligt, at Rusland skulle optages i NATO, men emnet vil næppe blive taget op på topmødet.

    Putin til Polen

    Mødet mellem Sergei Lavrov og Radek Sikorski skal også bruges til at forberede den russiske premierminister Vladimir Putin’s besøg i Polen i september, hvor han bl.a. skal mødes med sin polske kollega Donald Tusk.

    Det bliver Vladimir Putins første besøg i Polen.