SAS åbner ny flyrute mellem København og Wroclaw

    SAS_åbner_rute_mellem_København_og_Wroclaw

    SAS chartrer et fly af typen CRJ200 til den nye ruten. Det har plads til 50 passagerer. Foto: Bombardier


    KØBENHAVN: Fra 2. maj i år vil SAS flyve fire gange om ugen til Wroclaw i Polen fra København.


    Polens fjerdestørste by, Wroclaw, bliver målet for en ny SAS rute fra København, oplyser rejsesitet check-in.dk.

    Ruten starter 2. maj, og SAS vil flyve en dobbelttur mandag, onsdag, fredag og søndag.

    Flyvetid på fem kvarter

    Afgangen fra Københavns Lufthavn kommer til at ligge klokken 11.15 med ankomst til Wroclaw klokken 12.30.

    Klokken 13.10 er der afgang fra Polen med ankomst til København klokken 14.20.

    Chartrer fly til ruten

    Ifølge check-in.dk vil SAS bruge et fly af typen CRJ200 til at betjene ruten.

    SAS chartrer flyet hos Cimber Sterling, der indtil marts 2010 fløj mellem København og Wroclaw.