Smog-alarm i Krakow: Gratis kollektiv trafik

smog-alarm krakow polen
De lokale myndigheder i Krakow har udsendt smog-alarm for mandag. Det betyder blandt andet at busser, sporvogne og andre kollektive transportformer er gratis for brugerne i dag. Arkivfoto.

KRAKOW: En ny smog-alarm, der er gældende fra mandag morgen, har fået de lokale myndigheder til at gøre al lokal kollektiv transport gratis i dag.


Mandag er der smog-alarm i Krakow. Luftforureningen ventes mandag at være op til tre gange højere end de tilladte værdier, advarer de lokale myndigheder.

Smog-alarm

Smog-advarslen betyder, at alle kan benyttet den kollektive trafik ganske gratis i dag. Det sker i håbet om at få reduceret den voldsomme aktuelle luftforurening. Det er foreløbig kun mandag, at der er gratis offentlig transport. Ordningen gælder ikke alene Krakow, men også alle nabokommuner til den tidligere polske hovedstad/kongeby.

Bliv indendørs

Myndighederne opfordrer børn og unge op til 25 år til at blive indendørs i dag, det samme gælder ældre mennesker. Også folk der lider af luftvejs sygdomme, astma og allergi opfordres til at blive indenfor i dag.

Børn og smog-alarm

Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer om, at børn er særligt i farezonen ved den høje partikel forurening, da det kan hæmme opvæksten og give kroniske skader på lungerne.

Polske myndigheder har i perioder lukket flere skoler i det sydlige Polen, når der har været smog-alarm.

Der findes en særlig app, som folk der opholder sig i Krakow kan bruge, for at følge den aktuelle smog-status.

Ud af Europas 50 mest luftforurenede byer, er de 36 polske. Den annoncerede smog-alarm kan forlænges, alt efter udviklingen de næste dage.

SE OGSÅ: Aktuel smog-alarm Krakow

polennu.dk er et uafhængigt dansk medie, der siden 2008 har leveret gratis daglige nyheder om Polen. Støt polennu.dk med f.eks. DKK 200,00 – DKK 500,00 – eller DKK 1.000,00