Erazm_Ciolek_Solidarnosc_fotograf_polennu
WARSZAWA: Den berømte Solidarnosc fotograf og aktivist, Erazm Ciolek, der kæmpede sammen med Lech Walesa i 1980’erne er død.

Erazm Ciolek er død i Warszawa, 75 år gammel. Udover at være aktivist og fotograf under den berømte strejke i Gdansk i 1980, var han en af Polens mest roste aktivister fra Solidarnosc.

Sammen med Lech Walesa

Erazm Ciolek har taget mange af de mest kendte billeder fra strejkerne fra de 14. til 31. august 1980 på Lenin-skibsværftet i Gdansk, hvor han kæmpede side om side med Lech Walesa. Erazm Ciolek fik trods presseforbud, og uden at råde over medier, mange billeder sendt ud fra Polen op gennem 80’erne.

– Jeg ville vise, at det der ikke blev vist i de officielle udgivelser, sagde han kort tid før sin død i et interview med det polske nyhedsbureau, PAP.

Undergrunds udgivelser

Ciolek offentliggjorde scener fra strejken – og mange andre arrangementer – i flere undergrundsudgivelser, bl.a. Przeglad Wiadomosci Agencyjnych.

Hemmelig fototjeneste

Han var også en af initiativtagerne til den hemmelige fototjeneste, der distribuerede billeder, som de kommunistiske magthavere ikke ønskede, der skulle ses – og slet ikke uden for Polens grænser.

Erazm Ciolek har modtaget flere medaljer for sin indsats for Polens selvstændighed.

SE MERE
Eksternt link: Erazm Ciolek hjemmeside