Spilleplanen for EM 2012 i fodbold er godkendt

UEFAs_præsident_Platini_og_Polens_statsminister_Donald_Tusk

Polens statsminister Donald Tusk, der er en ivrig fodboldspiller, fotograferet ved en tidligere lejlighed med UEFA’s præsident Michel Platini. I går aftes godkendte UEFA og Platini spilleplanen forud for EM 2012 i fodbold i Polen og Ukraine. Arkivfoto.


MINSK: Sent mandag oplyste UEFA’s præsident, at der spilles kvartfinaler i Warszawa, Gdansk, Doneck og Kiev. EM 2012 begynder i Warszawa den 8. juni 2012.


På et møde i UEFA’s top mandag i Minsk, har organisationen nu endelig godkendt spilleplanen for EM 2012 i fodbold, der spilles i Polen og Ukraine.

Kvart- og semifinaler

Kvartfinalerne til EM 2012 skal spilles i Warszawa, Gdansk, Doneck og Kiev, oplyste UEFA’s præsident Michel Platini på et pressemøde sent mandag aften.

Semifinalerne vil blive spillet i Warszawa og Doneck.

Åbningenskampen spilles den 8. juni på det nye nationalstadion i Warszawa, og finalen spilles i Kiev den 1. juli 2012.

Tre gruppekampe

I Polen bliver Warszawa, Wroclaw, Gdansk og Poznan vært for tre gruppekampe, mens Gdansk også vil rumme kampe i gruppespillet og en enkelt kvartfinale.

Polen i Warszawa og Wroclaw

Det polske landshold har sin åbningskamp i gruppe A i Warszawa, hvor også den anden gruppekamp skal spilles.

Den tredje, og forhåbentlig ikke den sidste kamp, skal spilles i Wroclaw.