Mest populære og upopulære polske politikere

Se den seneste måling over de mest populære og upopulære polske politikere. Onet.pl bringer fredag resultatet af aprilmålingen fra IBRIS. Foto: LAPP.

WARSZAWA: Den seneste måling over de mest populære og upopulære polske politikere er klar. Onet.pl bringer resultatet af aprilmåling fra IBRIS.


En IBRIS-måling som bringes af mediet onet.pl viser hvem der er de mest populære og upopulære polske politikere.

Donald Tusk topper listen

På listen er statsminister Donald Tusk avanceret fra en fjerde plads i marts, til nu at være den mest populære politiker i Polen. 45 procent af polakkerne har tillid til regeringschefen. 49 procent har ikke.

Præsident Andrzej Duda er rykket op på andenpladsen. 44,5 procent af polakkerne synes godt om præsidenten, mens 45,3 procent ikke har. Næste ti procent har ingen mening de vil fortælle.

Parlamentsformand i Sejmen – Szymon Hołownia – nyder opbakning fra 44,4 procent, mens 45,6 procent ikke synes om formanden. Holownia ventes at stille op til præsidentvalget næste år.

Warszawa borgmester Rafał Trzaskowski er den fjerde mest populære. 43,4 procent støtter borgmesteren, mens 41,4 procent af polakkerne ikke gør. Han ventes også at stille op til præsidentvalget i 2025. Fjerdepladsen indtages af forsvarsminister og vicestatsminister Władysław Kosiniak-Kamysz, der nyder opbakning fra 41,5 procent – mens 43,6 procent ikke har tillid.

De mest upopulære polske politikere

  • Tidligere justitsminister Zbigniew Ziobro – 67,0 procent
  • Partiformand Jarosław Kaczyński – 54,6 procent
  • Sławomir Mentzen (MEP, Korwin) – 54,1 procent
  • Senator Małgorzata Kidawa-Błońska PO – 53,7 procent
  • Tidligere statsminister Mateusz Morawiecki – 52,6 procent
  • Statsminister Donald Tusk – 49,0 procent

 

 

 

 

Uanset hvem, der er de populære og upopulære polske politikere, så har vi fravalgt at have en betalingsmur omkring polennu.dk for at kunne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.