WARSZAWA: Tre polakker fra det polske mindretal i Hviderusland er blevet løsladt efter polsk og internationalt pres.
Tre fremtrædende medlemmer af det polske mindretal i Hviderusland er blevet løsladt af de hviderussiske myndigheder. De er ankommet til Polen, oplyser Udenrigsministeriet i Warszawa.
De tre der er kommet sikkert til Polen er Irena Biernacka, Maria Tiszkowska og Anna Paniszewa.
– De har fået den nødvendige støtte og en passende hjælp, skriver ministeriet.
LINK: Polens udenrigsministerium og Hviderusland
Ifølge polennu.dk oplysninger var vejen til Polen banet for flere arresterede polakker i Hviderusland. Nogle har nægtet at underskrive en erklæring om, at de aldrig vil vende tilbage til Hviderusland. Og samtidig er der fortsat flere fremtrædende polakker i fængsel i Hviderusland.
Det gælder blandt andet lederen af den polske forening i Hviderusland, Andżelika Borys. Hun har været fængslet siden marts, ligesom et andet fremtrædende medlem Andrzej Poczobut på samme tidspunkt blev tilbageholdt ved Grodno – tæt på polske grænse.
Europa-Kommissionen har opfordret Hviderusland til at løslade lederne det polske etniske mindretal i landet. Europa-Parlamentet har krævet at den polske leder Bory løslades omgående og uden betingelser.