Tusinder til homo parade i Warszawa

    shuman_parade

    Mere end 10.000 deltagere var med, da der var parade i Warszawa for at sætte focus på bøsser og lesbiskes forhold. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Årets store homo-parade blev søndag gennemført i Polens hovedstad med over ti tusind deltagere.


    I weekenden blev der gennemført LGBT-parade i Warszawa for at demonstrere for homoseksuelle rettigheder. Det er 16. gang at paraden gennemføres i Polen.

    Tre lande

    Letland, Litauen og Polen betegnes som de værste lande i EU, når det gælder homoseksuelles forhold. Deltagerne havde 12 krav med til den polske regering, blandt andet om bedre retslig beskyttelse af homoseksuelle og om retten til ægteskab mellem mennesker af samme køn.

    Dansk deltagelse

    Mange udlændinge deltog i paraden i Warszawa, der i blandt Danmarks ambassadør i Polen, Steen Hommel, der aktivt deltager i folkelige aktiviteter i Polen. Hommel er også kendt i Warszawa som den cyklende ambassadør.

    Meget politi

    Af frygt for modreaktioner fra modstandere af bøsser og lesbiske, var polsk politi mødt talstærkt op. Demonstration forløb dog uden problemer.