Tusk: Jaroslaw Kaczynski er mere farlig end Orban

Ungarns Viktor Orban sender hilsen til Danmark efter valget. Orban hylder den danske partiformand Morten Messerschmidt. Her ses Viktor Orban sammen med partiformand Jaroslaw Kaczynski (PiS). Arkivfoto.

BRUXELLES: Donald Tusk, lederen af Europa-Parlamentets største politiske gruppe, EPP, siger til tyske Der Spiegel, at Polens Jaroslaw Kaczynski er langt farligere end Ungarns Viktor Orban.

LÆS  Kaczynski-rival er måske blevet forgiftet på toilet

– Jeg mener, at Jarosław Kaczyński er farligere end Viktor Orban, siger formanden for EPP, den største gruppe i Europa-Parlamentet, Donald Tusk, i en samtale med det tyske magasin Der Spiegel.

Donald Tusk kritiserer også Kaczynskis planer om at holde præsidentvalg den 10. maj, baseret på brevstemmer midt i corona-krisen.

– Et valg, der er baseret på 30 millioner brevstemmer, kan ikke sikre at de demokratiske standarder overholdes, siger Tusk.

LÆS  Præsidenter og tidligere statsministre vil ikke stemme

– Jeg synes også, at det er helt uacceptabelt. Vores forfatning forbyder ændringer i valgloven seks måneder før et valg. Derudover er det ikke logistisk muligt at gennemføre et valg med 30 millioner brevstemmer, siger Tusk til Der Spiegel.

LÆS  Dagens polske tal: 9.622 nye corona-smittede

Donald Tusk forklarer, at man ikke kan sammenligne forholdene i Polen med dem i Ungarn.

– På den ene side har vi i Polen en stærk modstand og nogle stærke ngo’er. Selv om Kaczyński og hans PiS-parti kontrollerer de statslige medier, så er der stadig mange private og frie medier. – På den anden side har vi så også politikere, der er fast besluttet på at gribe magten for enhver pris, siger Tusk.

LÆS  Næsten alle corona restriktioner ophæves om en uge

– Jeg mener, at Jarosław Kaczyński er farligere end Viktor Orban.

– Orban kan være kynisk, men han er også pragmatiker. Kaczyński er omvendt sindssygt optaget af at få så meget magt som muligt, siger den tidligere polske statsminister.

LÆS  Dagens polske corona tal: 15.698 nye smittede

Nervekrig om præsidentvalg

Der er planlagt præsidentvalg den 10. maj, og med mulig forlængelse til den 17. maj. Kaczynski vil have valget gennemført med brevstemmer i maj eller udskudt valget i hele to år. Det samme siger også den polske sundhedsminister, selv om han har ret til i henhold til forfatningen, at erklærer en nødsituation, så valget udskydes til senest 90 dage efter at den særlige nødsituation er ophørt.

LÆS  Polakker der vender hjem, skal i karantæne

Otte ud af ti polakker vil have valget udskudt, ligesom alle kandidaterne vil med undtagelse af den siddende præsident Andrzej Duda, der står til genvalg uden valgkamp.