Den polske Nobelprismodtager, Czeslaw Milosz, kunne i år være blevet 100 år. Det markeres i Polen i hele 2011 med seminarer, festivaller og nye udgivelser.
WARSZAWA: Den polske forfatter, Czeslaw Milosz, kunne i år være blevet 100 år. Det markeres i hele 2011 med seminarer, festivaler og nye udgivelser.
I 2011 er det 100 år siden Czeslaw Milosz blev født. Den litterære verden fejrer 100-året for hans fødsel med Czeslaw Milosz-året. UNESCO har skrevet Czeslaw Milosz-året ind i sin officielle kalender, og dette bliver markeret med konferencer, seminarer, litteraturfestivaler og bogudgivelser i Polen og i udlandet.
Czeslaw Milosz var polsk digter, forfatter, essayist, oversætter, litteraturhistoriker, jurist og diplomat. Han blev født den 30. juni 1911 i Szetejnie i Litauen i en gammel polsk adelsfamilie som førstefødte søn af Weronika og Aleksander Milosz.
Godset Szetejnie, der lå ved Niewieza-floden, tilhørte Miloszs moders familie, Kunat’erne. Hans yngste bror, Andrzej (1917-2002), var en kendt polsk journalist, dokumentarfilminstruktør, publicist og oversætter.
Født i Litauen
Barndommen og ungdommen tilbragte Milosz i Litauen. Opvæksten i det dengang multikulturelle land havde haft en stor indflydelse på hans senere forfatterskab. Milosz blev inspireret både af det stille landlige liv og af de mange rejser med sine forældre. De historiske begivenheder i 1910’erne: 1. Verdenskrig, Oktoberrevolutionen i Rusland og den polsk-russiske krig i 1919-1920, påvirkede ham også.
Warszawa-opstanden
Czeslaw Milosz studerede ved Stefan Batory Universitet i Vilnius, først polsk filologi, senere jura. Efter endt jurastudiet arbejdede han i en periode i Polske Radio i Vilnius. Efter 1. september 1939 havde Milosz forladt landet, men kort tid efter vendte han tilbage, først til Vilnius, senere til Warszawa. Efter Warszawa-opstandens nederlag i oktober 1944 rejste han til Krakow og blev der til slutningen af 1945. I efterkrigstiden støttede Milosz det socialistiske system i Polen. Han arbejdede i Udenrigsministeriet og senere blev diplomat og kulturattaché for Den Polske Folkerepublik i USA og i Frankrig.
I 1951 ændrede han imidlertid sin politiske overbevisning og søgte asyl i Frankrig. I Paris kom han i kontakt med Jerzy Giedroyc, den legendariske redaktør for emigrationstidsskriftet og -forlaget ”Kultura”. I en periode boede han i Maisons-Laffitte, tidsskriftets hovedsæde, og begyndte at udgive sine værker på Jerzy Giedroycs forlag. Miloszs tilknytning til ”Kultura” vakte stor forargelse blandt de polske emigranter fordi Milosz var en tidligere kommunist, og nogle af emigranterne havde aldrig accepteret ham og hans forfatterskab.
I 1960 rejste Milosz til USA for at tiltræde stillingen som professor i slaviske sprog og litteratur ved University of California i Berkeley og senere også ved Harvard University.
Czeslaw Milosz har modtaget flere titler doctor honoris causa i Polen og i USA, bl.a. ved University of Michigan (1977), Det Katolske Lublin Universitet (1981), Jagiellonski Universitet i Krakow (1989) og Harvard University (1989). I 1994 modtog han Hvide Ørns Orden, den højeste orden i Polen.
I 1992 besøgte han Litauen, for første gang siden 1940, og modtog der flere æresbevisninger, bl.a. æresborgerskabet.
I årene 1989-1993 boede han skiftevis i Berkeley og i Krakow, og i 1993 flyttede han permanent til Krakow.
Czeslaw Milosz var en stor fortaler for polsk poesi og polske digtere. I 1997 og i 2000 blev der i Krakow afholdt Krakow DigterMøder, en litterær begivenhed med deltagelse af polske og udenlandske digtere, hvor Czeslaw Milosz og Wislawa Szymborska var æresprotektorer.
Czeslaw Milosz døde den 14. august 2004 i Krakow. Han blev stedt til hvile i De Fortjenstfuldes Krypt på Skalka i Krakow.
Forfatterskab
Czeslaw Milosz debuterede som digter i 1930 i universitetstidsskriftet ”Alma Mater Vilnensis” med digterne Kompozycja og Podroz. Han var medlem af digtergruppen ”Zagary” og medstifter af tidsskriftet af sammen navn. I 1933 udkom hans første prosa Poemat o czasie zastyglym. I 1940 udgav han under pseudonymet Jan Syruc en samling Wiersze, den første illegalt udgivne digtsamling i det besatte Warszawa. I årene 1930-1947 skrev han fortrinsvis digte.
Efter bruddet med det socialistiske Polen i 1951 blev Milosz betragtet som forræder og hans forfatterskab underlagt censur. Hans værker blev udgivet kun illegalt eller bragt hemmeligt til Polen fra udlandet. Kun få nøje udvalgte personer havde muligheden for at læse hans bøger på universitetsbibliotekerne.
I 1953 udkom én af Miloszs vigtigste værker, essayet Zniewolony Umysl (The Captive Mind) – en skildring af forandringerne i de europæiske samfund under og efter 2. Verdenskrig og de intellektuelles vilkår i de totalitære systemer. Derudover kan blandt hans mest betydningsfulde romaner nævnes: Zdobycie wladzy fra 1953 (The Seizure of Power) – en roman om de første år af den kommunistiske magtperiode i Polen, Dolina Issy fra 1955 (Issadalen) – en filosofisk og quasi-autobiografisk fortælling om det at blive voksen og miste sin uskyld, Rodzinna Europa fra 1958 (En Østeuropæers Historie) – en beskrivelse af den centraleuropæiske mentalitet.
Czeslaw Milosz var også litteraturhistoriker og oversætter. I 1965 udkom hans engelsksprogede antologi af polsk efterkrigspoesi Postwar Polish Poetry – digte udvalgte og oversatte af Milosz selv, og i 1967 The History of Polish Literature. I 1993 udkom hans polsksprogede Historia literatury polskiej. Milosz oversatte også engelsksprogede digtere til polsk, bl.a. William Shakespeare og John Milton, han var forfatter til nyoversættelser af fragmenter af Biblen (1977-1993).
Året 1973 var meget vigtigt for Czeslaw Miloszs forfatterskab. Dette år udkom nemlig hans første engelsksprogede digtsamling Selected Poems og gjorde ham kendt i den bredere litterære verden. Andre engelsksprogede udgivelser er Poems (1977) og Bells in Winter (1978).
Czeslaw Milosz og hans forfatterskab blev først kendt og anerkendt i Polen efter, at han i 1980 havde modtaget Nobelpris i litteratur.
I Nobelkomitéens begrundelse står der bl.a. ”who with uncompromising clear-sightedness voices man’s exposed condition in a world of severe conflicts” (Nobelprize.org).
I 1981 besøgte Milosz Polen, og hans værker blev officielt udgivet, nogle af dem blev dog stadigvæk censureret eller måtte udgives illegalt. Czeslaw Miloszs liv og forfatterskab var en stor inspirationskilde for den nye polske opposition, og han blev sammen med to andre store polakker, Pave John Paul II. og Lech Walesa, symbolet på frihedskampen for det nye Polen. Et fragment af Czeslaw Miloszs digt Ktory skrzydziles er hugget i mindepladen på Monumentet for de Faldne Skibsværftsarbejdere i 1970, der blev rejst i december 1980 i Gdansk.
Czeslaw Milosz har modtaget flere litterære priser, bl.a. Neustadt Internationale Litteraturpris (1978). I 1998 modtog han den prestigefyldte polske litterære Nike-Pris for sin roman Piesek przydrozny (Roadside Dog) fra 1997.
To år efter Czeslaw Miloszs død er der blevet udgivet en digtsamling Wiersze ostatnie (Last Poems), 2006.
CZESLAW MILOSZS UDVALGTE VÆRKER:
1936: Trzy zimy (Three Winters)
1945: Ocalenie (Rescue)
1953: Swiatlo dzienne (The Light of Day)
1961: Krol Popiel i inne wiersze (King Popiel and Other Poems)
1965: Gucio zaczarowany (Gucio Enchanted)
1969: Miasto bez imienia (City Without a Name)
1969: Widzenia nad Zatoka San Francisco (A View of San Francisco Bay)
1974: Gdzie wschodzi slonce i kedy zapada (Where the Sun Rises and Where it Sets)
1977: Ziemia Ulro (The Land of Ulro)
1979: Ogrod nauk (The Garden of Science)
1982: Hymn o perle (The Poem of the Pearl)
1992: Szukanie ojczyzny (A Search of a Homeland)
1997: Abecadlo Milosza (Milosz’s Alphabet)
1998: Inne abecadlo (A Further Alphabet)
2000: To (It)
2002: Orfeusz i Eurydyka (Orpheus and Eurydice)
2004: O podrozach w czasie (On Time Travel)
2004: Spizarnia literacka (A Literary Larder)
Eftermæle
Czeslaw Milosz anses for én af de største forfattere i det 20. århundrede. Han var en alsidig kunstner og skrev både poesi og prosa: teologiske og filosofiske traktater og essayer.
Czeslaw Miloszs forfatterskab er meget krævende for læseren. Sproget er levende, poetisk, og Milosz bruger gerne metaforer og symboler, hans digte er meget intellektuelle.
Czeslaw Miloszs forfatterskab har stærke rødder i polsk historie, kultur og litteratur og er en stor udfordring for enhver oversætter. Ikke desto mindre er hans værker blevet oversat til mere end 40 sprog. På dansk er udkommet bl.a. Issadalen (i 1981), Udvalgte digte (i 1982), En Østeuropæers Historie (i 1992) og Kort over tiden (i 1994).
Czeslaw Milosz var meget respekteret i Polen og især i Krakow, hvor han var æresborger. Instytut Ksiazki (Boginstitutet) var initiativtager til en litteraturfestival i Krakow. Festivalen, der finder sted hvert 2. år, har altid et tema fra Miloszs forfatterskab, og den skal berøre de verdensproblemer man også finder i Czeslaw Miloszs værker.
Fem år efter digterens død blev der i 2009 afholdt 1. Czeslaw Milosz-Festival omkring essayet Zniewolony Umysl med deltagelse af polske og udenlandske digtere, forfattere og litteraturhistorikere og -kritikere. På Festivalens første dag blev der plantet et træ, Milosz-Egetræet.
2. Czeslaw Milosz-Festival bliver afholdt i 2011 med romanen Rodzinna Europa som tema. I forbindelse med festivalen mødes Milosz-oversættere fra hele verden til et seminar.
