40 anholdt ved demonstration for fri hash

    Polen_gør_det_tilladt_at_ryge_hash_joints

    Polens præsident har underskrevet en ny og mere lempelig narkotikalov. Arkivfoto.


    WARSZAWA: 40 personer blev anholdt, da en ellers fredelig demonstration til fordel for fri hash blev gennemført i går.


    40 demonstranter blev i går anholdt i den polske hovedstad for besiddelse af narkotika og gadeoptøjer. En enkelt blev taget for butikstyveri.

    – Seks af de anholdte var mindreårige, sagde vicechefen for Warszawa Politi, Maciej Karczynski til det polske nyhedsbureau PAP.

    6.000 deltagere

    Politiet skønner at 6.000 personer deltog i demonstrationen, der ellers forløb fredeligt. Demonstranterne gik med banner, hvor der stod:

    Plant dét, Ryg dét, Legaliser dét!

    Arrangørerne af demonstrationen forlanger at den polske lovgivning lempes, så det bliver tilladt at besidde 30 gram hash til personligt brug, samt tilladt at have op til tre cannabisplanter i private hjem.

    Derudover krævede demonstranterne, at mennesker der sidder i fængsel for at have været i besiddelse af hash, får amnesti og løslades.

    Præsident skriver under

    Demonstrationen kommer dagen efter at præsident Bronislaw Komorowski har underskrevet en ændring af den polske narkolovgivning, der betyder at folk der er taget med små mængder narko, kan undgå at blive retsforfulgt.

    Politiker med

    Politikeren Janusz Palikot, der har været medlem af Borgernes Platform (PO), deltog også med samme krav som demonstranterne, og uddelt løbesedler forud for det polske parlamentsvalg, der formentlig finder sted i oktober.