WARSZAWA: Corona-smitten driller fortsat I Polen. Det samlede antal corona-relaterede dødsfald i Polen er nu oppe på 1.655.
De polske myndigheder meddeler, at der torsdag var 458 nye tilfælde der er bekræftet med den berygtede covid-19 sygdom i kroppen, og fire relaterede dødsfald. Det samlede antal smittede er nu oppe på 42.038, men der er registreret 1.655 dødsfald, der er corona-relateret.
Af de ny tilfælde var de 184 fra Katowice-området med udspring fra kulminerne, ligesom der i Krakow og Zakopane er konstateret 99 nye tilfælde. I Warszawa området var der 32 nye tilfælde torsdag.
Fra 53 til 83 år
De seneste dødsfald er to mænd og to kvinder i alderen fra 53 til 83 år. De var alle alvorligt syge i forvejen.
Sundhedsministeriet meddelte også fredag formiddag, at 1.617 COVID-19 patienter er på hospitalet, 61 af dem i respirator, mens 93.815 personer er i karantæne under mistanke for corona.
På den positive side, er 31.997 mennesker meldt raske efter at have været konstateret covid-19 syge.
FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE I POLEN HER
Det første corona-tilfælde blev bekræftet i Polen den 4. marts, og den 14. marts blev al international flytrafik forbudt. Siden er Polen gradvist blevet genåbnet.
Polen er det land i EU, efter Danmark, der økonomisk har klaret sig bedst igennem corona-krisen, og har dermed mindre brug for EU’s corona-hjælpepakke end lande i Sydeuropa. Som det ser ud i skrivende stund, for Polen lov at bruge corona-pengene til at bygge jernbaner og veje for.