Børsen_Warszawa_har_fået_flest_nye_selskaber
WIEN: Analytiker mener, der er mulighed for at tjene gode penge på polske aktier. Børsen i Warszawa har fået flest nye selskaber Europa i tredje kvartal 2010.
LÆS  Chef for finanstilsynet fyret for korruption


Med 32 nye selskaber blev Børsen i Warszawa (WSE) den børs i Eorupa, hvor flest nye selsbaber blev introduceret i tredje kvartal af 2010.

Børsen i London kom ind som nummer to med 20 nye selskaber, viser revisonsfirmaet PwCs opgørelse over børsintroduktioner.

Når det gælder værdien af de nye selskaber ligger London dog suværent nummer 1 efterfulgt af Deutche Börse, Luxenbourg og WSE.

Polsk fest

På en konference i Wien i mandags fremhævede senior porteføljemanager Zoltan Koch fra Raiffeisen Capital Management de polske aktier.

Han sammenlignede mulighederne i de centraleuropæiske lande.

– Festen finder sted i Polen, sagde Koch ifølge nyhedsbureaet Reuters, som havde arrangeret konferencen.

Gevinst ved små udsving

Zoltan Koch sagde at aktiekurserne i de centraleuropæiske lande ikke er trukket så højt op, som det er tilfældet på markeder i Asien og Latinamerika. Det betyder, at en enhver positiv udvikling i økonomien kan få kurserne til at stige.

– Markederne i Central- og Østeuropa er relativt små set i globalt perspektiv. Selv små udsving kan gøre en stor forskel, sagde Zoltan Koch.

LÆS  Polen i konflikt med Ikea efter fyring af medarbejder
LÆS  Polen dropper vindmøller til fordel for atomkraft