WARSZAWA: En drone på størrelse med et svævefly var kun 30 meter fra at kollidere med et indenrigsfly i den største polske lufthavn.
En drone på størrelse med et svævefly var kun 30 meter fra et LOT-fly, der var ved at lande i Warszawa Chopin lufthavnen, oplyser TVN24. Sagen undersøges lige nu at luftfartsmyndighederne.
Drone ud af det blå
Ifølge TVN24 fandt episoden sted lørdag. Den ukendte drone dukkede pludseligt op, og kom tæt på et LOT-fly fra Poznan, der var ved at lande. Flylederne advarede et andet LOT-fly fra Wroclaw, om den herreløse drone i luftrummet til indflyvningen. Da de to fly var landet, blev alt flytrafik i lufthavnen lukket i en halv time. Dronen var cirka 600 meter over jorden, og midt i indflyvningskorridoren, oplyser TVN24.
Der er fortsat ingen officielle kommentarer til hændelsen, men det bekræftes at sagen nu undersøges af LOT (Polish Airlines) og af myndighederne. Det bekræfter PLL LOT talsmanden Krzysztof Moczulski der oplyser, at piloterne allerede har skrevet en rapport om hændelsen.
– Sagen er nu ved at blive undersøgt af Havarikommissionen ved PLL LOT, siger Moczulski.
LINK: Bombetrussel mod LOT-fly fra København
LINK: TVN 24