Alarmerende stigning i antallet af corona-smittede

Der er sket et moderat fald i antallet af corona-smittede, mens antallet af døde med covid-19 i kroppen er steget markant. Arkivfoto.

WARSZAWA: Torsdag blev yderligere 392 polakker bekræftet smittet med covid-19 virus, og 14 personer døde samme dag med den frygtede sygdom i kroppen.

LÆS  Polsk journalistformand vraget af europæiske kolleger

Der er travlhed i den polske hospitals-sektor. Torsdag blev en af de værste corona-dage i Polen, med 392 nye tilfælde og hele 14 dødsfald.

59 døde med covid-19

Det samlede antal bekræftede dødsfald er nu oppe på 59. I alt er der 3.149 bekræftede tilfælde med smitte i Polen, selv om det virkelige antal skønnes at være langt højere. En af årsagerne er, at polakkerne mangler testmuligheder, ligesom der er stor mangel på andet udstyr, dragter og masker.

LÆS  Lavpris flyselskab aflyser alle afgange i april

Debat i Sejmen

De seneste to corona-dødsfald var en 80-årig kvinde i Bytom i det sydlige Polen, samt en 87-årig kvinde i Poznań. Begge kvinder var syge i forvejen. Mens tabstallene i Polen vokser, skal det polske parlament Sejmen i dag stemme om hvorvidt præsidentvalget den 10. maj skal gennemføres alene med brevstemmer.

LÆS  Corona tal fra Polen: 44 smittede polakker

Et 210 kvadratmeter stort gavlmaleri i Warszawa udtrykker befolkningens støtte til de læger, sygeplejersker og andre, der arbejder i døgndrift for at redde menneskeliv som følge af corona-smitten. Det er mediegruppen naTemat.pl der står bag det store gavlmaleri med teksten: Ikke alle helte bærer en kappe! Foto: naTemat.pl.

LÆS  96 corona dødsfald – 25 procent positive test

FØLG CORONA-UDVIKLINGEN I POLEN HER