Danmark har foreslået ny placering af gasledning

nordstream_2_roer_2019
Nord Stream 2 gasledningen mellem Rusland og Tyskland bliver ikke godkendt. Alt arbejde med projektet er indstillet, selv om ledningen er klar til brug. Arkivfoto.

Danmark har afsendt et nyt forslag til linjeføringen af den kontroversielle tysk-russiske gasledning. En nærmere redegørelse ventes senere torsdag. Arkivfoto.


OPDATERET: Danmark har foreslået selskabet bag den tysk-russiske gasledning en ny linjeføring, men afviser torsdag at have forkastet de øvrige forslag.


Historien i polennu.dk onsdag, hvor vi skrev at Danmark har sagt nej til den tysk-russiske gasledning afvises nu af Klima og Energiministeriet. Herfra lyder det, at sagen forsat behandles af Energistyrelsen.

Nyt forslag

Men samtidig erkender man i Energistyrelsen, at man i en ny henvendelse til bygherren onsdag har foreslået en helt tredje linjeføring. Det er den henvendelse, der er blevet tolket som et afslag af de involverede parter i den 1.200 kilometer lange gasledning. Den nye henvendelse fra Danmark vil yderligere kunne forsinke byggeriet.

LÆS OGSÅ
polennu.dk: Danmark afviser tysk-russisk gasledning

Historien er allerede kendt i flere internationale medier, og Energistyrelsen har torsdag haft travlt med, at forklare at der ikke er truffet nogen endelig dansk beslutning. Men styrelsen bekræfter at man har afsendt et tredje forslag onsdag, der betyder at linjeføringen går syd om Bornholm.

Der er dermed ikke udsigt til nogen afklaring på Nordstream spørgsmålet foreløbig.