bningen_af_LM_Glasfibers_nye_fabrik_i_Polen_3_mar_2009_0
WASHINGTON: Verdensbankens opgørelse over lande med det bedste erhvervsklima giver topplaceringer til Danmark og Polen.

Verdensbankens oversigt over de mest attraktive lande i verden for investeringer, Doing Business, har sat såvel Polen som Danmark på toppositioner. Danmark er Europas bedste land at investere i, mens Polen har overhalet Slovakiet som det mest attraktive sted for investeringer i Centraleuropa.

Ti pladser op

Polen er rykket ti pladser op på listen med de 189 lande, og har nu en plads som nummer 45. I rapporten fremhæves det, at Polen har gjort store fremskridt når det gælder bureaukratiet i forbindelse med at starte en virksomhed, og det bemærkes at det er blevet nemmere at opnå byggetilladelser.

Danmark er nummer 5 på listen kun overgået af Singapore, Hong Kong, New Zealand og USA.

Ukraine i fremskridt

Ukraine er det land ud af de 189 der har gjort flest fremskridt. Ukraine er gået fra en plads som nummer 137 til en position som nummer 112.

Mest troværdig

Doing Business rapporten fra Verdensbanken hører til blandt de mest troværdige kilder til international sammenligning af erhvervsvilkårene mellem lande. Rapporten måler ikke konkurrenceevne, men sammenligner rammevilkårene mellem lande. Det er trejde år i træk, Danmark bliver kåret til det bedste land i Europa at drive virksomhed.