Dansk opbakning til EU-sanktioner mod Polen

Dansk opbakning
EU-præsident Charles Michel siger, at rygterne om påståede tilfælde af racediskrimination mod afrikanske studerende ved den polsk-ukrainske grænse er russisk propaganda. Her ses han sammen med den danske statsminister Mette Frederiksen. Foto: Lars Møller, polennu.dk.

WARSZAWA: Der er dansk opbakning til EU-kommissionens plan om økonomiske sanktioner mod Polen, skriver flere polske medier.

LÆS  Sorte polske kvinder til abort-protest i København

Der er dansk opbakning til Europa-Kommissionens plan om at straffe Polen økonomisk. Det sker fordi Polen ikke overholder retsstatens principper om politisk uafhængige domstole. Men det er ikke alene Danmark, der nu officielt bakker Europa-Kommissionens op.

Dansk og svensk opbakning

Finansministrene fra Danmark, Holland, Sverige og Østrig har nu officielt meddelt, at de mener at tildelingen af EU-midler skal knyttes til spørgsmål om retsstatsprincippet. De fire lande mener, at presset på Kaczynski-regeringen i Warszawa skal øges, oplyser den frie polske radiostation RMF FM ifølge onet.pl.

Milliarder af euro, som var tiltænkt Polen til genopbygningsplanen efter corona-pandemien, er strandet i Bruxelles. Europa-Kommissionen stiller betingelser. Indtil de er indfriet, kommer der ingen penge. Polen er det eneste EU-land, der endnu ikke har fået godkendt genopbygningsplanen. Situationen er forværret efter, at Polen heller ikke vil følge EU-domstolens afgørelser.

– Bolden ligger på de polske myndigheders side, siger en EU-embedsmand i et interview med RMF FM.

Milliarder tilbageholdes

I genopbygningsplanen står Polen til at modtage 57 milliarder euro i tilskud, samt 34 milliarder euro i fordelagtige lån. EU har smidt fløjlshandskerne, og fastslår at der ikke blive penge til Polen, uden at det kontroversielle disciplinærkammer nedlægges.

Reuters “and”

For blot en måned siden, skrev alverdens førende medier med henvisning til Ritzau og Reuters, at Polens regering havde opgivet det særlige kammer, men det passer ikke. Det er fortsat en stor knast i forholdet mellem Bruxelles og Warszawa, og en nedlæggelse af kammeret er en forudsætning for EU-midler.

LÆS  Polens regering låner 20 milliarder zloty af EU

– Jeg håber, at vores genopbygningsplan bliver godkendt i løbet af de næste par uger, siger statsminister Mateusz Morawiecki til Dziennik Gazeta Prawna.

LÆS  Sorte polske kvinder til abort-protest i København

Onsdag ventes det at EU-kommissionens formand gentager kravene til Polen, i forbindelse med den årlige tale om Unionens tilstand. Sidste år blev den særlige regel om at kunne nedlægge veto i forbindelse med krænkelser af EU-værdier afskaffet, så det nu er et simpelt flertal blandt landene, der kan fratage et land penge fra EU. Derfor står Polens Kaczynski-regering nu til at miste milliarder i tilskud fra EU, hvis ikke den følge aftalerne og værdierne i EU.

LÆS OGSÅ ANALYSE: Mette og Merkel havde ret – Polen tog fejl