netto_aabner_butik_nummer_200_i_Polen
Festligheder fra åbning af ny Netto-butik i Polen. I løbet af det næste år, vil det være næsten 700 Netto-butikker i Polen. Arkivfoto.

AARHUS: Den polske detailkæde Tesco er solgt til danske Salling Group for 1,5 milliarder kroner. NETTO har i forvejen 386 butikker i Polen. Med købet kommer antallet af butikker op på 687.

LÆS  Danmark åbner for indrejse fra Polen

Den polske discountkæde Tesco, der var britisk ejet, kommer nu på danske hænder. Salling Group, der ejer Netto, har købt kæden for 1,5 milliarder kroner. Tesco står stærkest i den sydlige del af Polen, hvor Netto i dag er noget svagere repræsenteret.

Årets detailkæde

NETTO har 386 butikker i Polen i dag, og kæden er flere gange kåret som årets detailkæde i Polen. Den danske koncern overtager yderligere 301 butikker, så der står Netto på næsten 700 butikker i Polen i løbet af det næste år.

– Jeg er særdeles tilfreds med aftalen. Vi konsoliderer Nettos tilstedeværelse i et voksende marked og leverer dermed på vores koncernstrategi. Med overtagelsen af Tesco Polen fordobler vi vores forretning i Polen, og vi bliver en betydelig aktør på et af Europas største markeder, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.

Siden 1995

Netto begyndte sin aktiviteter i Polen i Szczecin i 1995. Siden er kæden vokset markant i det nordlige og vestlige Polen, samt i hovedstadsområdet. Tesco beskæftiger cirka 7.000 medarbejdere.

Selv om parterne er enige om handlen, så skal den godkendes af konkurrencemyndigheder, for at have gyldighed.

LÆS MERE I DANSK HANDELSBLAD HER

 

 

LÆS  Danmark vært for møde med landene omkring Østersøen
LÆS  Polen kunne ikke starte atomkrig mod Danmark