Der bliver færre og færre polakker i Polen

    færre_polakker_i_polen

    Selv om der er trængsel på hovedgaden i Gdansk, så er mange polakker flyttet fra Polen efter medlemskabet af EU, og der er tale om den største tilbagegang i antallet af borgere i Polen siden Anden Verdenskrig. Foto: Iben Molgaard Madsen.


    WARSZAWA: Seneste optælling i Polen viser, at der ved årsskiftet var 38,3 millioner polakker i Polen.


    Det foreløbige resultat af 2011-folketællingen i Polen er, at der nu bor 38,3 millioner polakker i Polen. Det er en tilbagegang på over en million polakker, der i stedet har slået sig ned i udlandet, skriver dagbladet Rzeczpospolita.

    Største udvandring siden krigen

    – For første gang kan vi fastslå omfanget af udvandringen fra Polen, siger Janusz Witkowski, der er direktør for Polens nationale statistiskkontor (GUS), der står bag undersøgelsen.

    Polens optagelse i EU i 2004 har ført til “en gigantisk udvandring, den største siden Anden Verdenskrig, siger demograf Krystyna Iglicka til avisen.

    Færre unge

    I 2002 var 23,2 procent af befolkningen under 18 år, men det i 2011 er faldet til 19,2 procent.

    Flest i byerne

    Knap 59,4 procent af den polske befolkning bor nu i byerne – en stigning på 1,8 procent i forhold til 2002. De resterende 40,6 procent bor på landet, og i landsbyer.

    Bedre uddannet

    Den polske befolkning bliver stadig bedre og bedre uddannet. I 2002 tog 9,9 procent af polakkerne kurser på højere læreanstalter, mens tallet nu er på 17,5 procent.