DOM: Undskyld for tweet med Kaczynski som Hitler

Hitler og Kaczynski
Medlem af Europa-Parlamentet for det polske bondeparti PSL, Adam Struzik, er dømt til at undskylde for satire med Hitler og Kaczynski på twitter. Grafik: TVP.

WARSZAWA: En polsk MEP’er fra Bondepartiet PSL, er dømt til at undskylde for at lade Kaczynski fremstå som Hitler.


Det polske medlem af Europa-Parlamentet for det polske bondeparti PSL, Adam Struzik, er ved retten i Warszawa dømt til at undskylde overfor Jaroslaw Kaczynski. I et tweet viste han et billede af Kaczynski, manipuleret så han til forveksling lignede den tyske diktator Adolf Hitler.

Politikeren fra PSL er dømt til at betale 10.000 zloty til et hospice i Warszawa, og han skal undskylde overfor Kaczynski, oplyser hans advokat. Han skal offentliggøre denne tekst på sin Twitter-profil:

Undskyldning for Hitler

– Jeg undskylder overfor Jarosław Kaczyński, at jeg den 19. marts 2019 på twitter-portalen offentliggjorde Jarosław Kaczyńskis billede svarende til et billede af Adolf Hitler. Jeg beklager, at jeg som følge af mine ulovlige handlinge grundløst har krænket Jarosław Kaczyńskis gode navn, image og værdighed. Adam Struzik. Beskeden om Kaczynski – Hitler affæren skal ”fastgøres” øverst på twitter i mindst tre dage, hedder det i dommen.

LINK: Mere om Adam Struzik

Struzik skriver på twitter, at der ikke kommer nogen undskyldninger fra ham til Kaczyński, fordi han ikke har fornærmet nogen.

– Jeg er efter alle hadere, bitre mennesker, bagvaskere, løgnere, foragtelige mennesker, alt sammen med en snert af humor. Prøv at reflektere over dig selv et øjeblik, skriver den dømte MEP’er.

Dommen er ikke endelig, og kan ankes.

Kaczynski LGBT-ideologien
Formanden for regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS), Jaroslaw Kaczynski, advarer i et sjældent interview i Gazeta Polska-klubben mod LGBT-ideologien. Han advarer polakkerne om hårde tider og kampe med EU i den nærmeste fremtid. Arkivfoto.
Flere polske nyheder på dansk? Vi har ikke bygget en stor, stærk og tyk betalingsmur omkring polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har valgt beløb, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.