Donald Tusk: Vi er nødt til at stoppe Kaczynski

De indefrosne penge fra EU til Polen er på vej, siger uofficielle kilder. Polens formentlig kommende statsminister Donald Tusk sagde allerede i oktober efter et besøg i Bruxelles, at de første indefrosne vil komme til Polen i december. Arkivfoto.

GDANSK: Polens tidligere statsminister Donald Tusk, advarer nu mod at Kaczynski vil trække Polen ud af EU-samarbejdet.


– Vi er nået til et punkt, der er meget farligt for Polen, siger tidligere statsminister og EU-præsident Donald Tusk til Newsweek Polska, der udkommer mandag. Tusk mener, at Kaczynski skal stoppes før det er for sent.

Moskva tro regering

Tusk mener blandt andet, at den nuværende PiS-politik (regeringspartiet Lov og Retfærdighed) er helt i tråd med Ruslands interesser.

– Der er en voksende bekymring for, at dette er mere end blot almindelig politisk dumhed, fordi det bliver mere synligt, at de tilpasser sig den russiske strategi. Deres udenrigspolitik er anti-europæisk, baseret på blind støtte til Trump, den mest pro-russiske præsident i USA’s historie. Men også PiS-regeringens fantastiske passivitet i forhold til Hviderusland og Ukraine, og regeringens overraskende ydmyghed overfor Moskva, er katastrofal, siger den tidligere regeringschef.

– Deres gentagne vrøvl om Vestens forfald, og at Polen bliver rigere og rigere, selv om der kommer færre penge fra EU. Det er vigtigt at huske, at i Storbritannien har brexitere ikke udfordret de vestlige værdier som retsstatsprincippet eller mindretalsrettigheder, som PiS-regeringen ellers hævder.

Tusk: Mod EU

– PiS’s anti-EU-unionisme er meget dyb, selv om de prøver at holde den skjult. Men de har ryggen mod muren i forhold til Vesten nu, siger Donald Tusk.

Tusk tror, at Kaczynski – på grund af den store modstand i Polen – vil undlade et veto, men skaden er sket. Han mener også, at Kaczynski vil fortsætte den destruktive EU-kurs, til han kan få polakkerne med på ideen om at forlade EU. Selv om der kommer en slags kompromis, så vil alle huske at det var Polen der var skyld i, at corona-hjælpepakken kom for sent til EU-landene.

LÆS OGSÅ: Værdier står ikke til forhandling

USA-kursskifte

– Vi har et meget dårligt omdømme i Europa. Og den kommende præsident i USA, tager retsstatsprincippet og ytringsfriheden meget alvorligt. Han har netop annonceret taget initiativ til en organisation af lande, der respekterer den vestlige model for demokrati. Genopbygning af det transatlantiske forhold vil igen være baseret på principper, som PiS er indædte modstandere af, siger Tusk.

– Konsekvenserne vil vi kende i løbet af de kommende måneder. Selv om Polen får masser af penge fra corona-hjælpe-pakken eller EU-budgettet, så er både Polen og Europa i dyb økonomisk krise.

– Kaczynski må stoppes før det er for sent, siger Donald Tusk, der er formand for den største gruppe i Europa-Parlamentet EPP.

Støt polennu.dk og få flere nyheder.
Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00
Det er ikke kun i befolkningen at regeringspartiet og PiS-formanden er blevet upopulær. Her måtte Jaroslaw Kaczynski fysisk beskyttes mod sin kolleger af parlamentets vagter. Privatfoto.
Jaroslaw Kaczynski var en fremtrædende kommunist før polakkerne vandt friheden i 1989. Her ses han på vej til 1. maj fest i 1979 i Bialystok. Arkivfoto.

LÆS MERE OM DONALD TUSK HER