EU-kommissionen
Europa-Kommissionen har i eftermiddag sendt et brev til den polske regering, at hvis ikke afgørelserne fra EU-domstolen implementeres inden 16. august, så vil EU tage penge fra Polen indtil forholdene er bragt i orden. Arkivfoto.

BRUXELLES: EU-kommissionens næstformand Vera Jourova siger nu, at udbetaling af EU-midler kun bør ske til medlemslande, hvor der er styr på retsstaten.

LÆS  Dagens polske corona tal: 17 døde polakker

EU-medlemslandene bør kun få penge fra EU-budgettet og fra EU-corona hjælpepakken, hvis landene har stabile domstole og værn mod korruption, sagde EU-kommissionens næstformand Vera Jourova mandag. Udmelding tolkes som en klar trussel mod Polen og Ungarn.

– Retsstatsprincippet skal være betingelsen for tildeling af EU-penge, sagde Vera Jourova under et møde mellem EU-landenes justitsministre, skriver Reuters.

Nyt signal fra kommissionen?

I sidste uge sagde EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen ellers, at spørgsmålet om retsstaten og demokratiet i blandt andet Polen og Ungarn, skulle udsættes til en høring og en rapport om spørgsmålet, der præsenteres i september.

Kursskifte

Så enten er der intern uenighed mellem formand og næstformand, eller også har EU-kommissionen indset, at mange lande presser på for at stoppe pengestrømmen til Polen, under de nuværende omstændigheder.

Den tyske justitsminister Christine Lambrecht sagde på samme møde:

– Vi skal beskytte retsstatsprincippet og frihedsrettigheder med parlamentarisk kontrol, uafhængige domstole og frie medier, sagde den tyske justitsminister. Tyskland overtog formandskabet i EU 1. juli.

Det bliver EU’s stats- og regeringschefer der skal afgøre spørgsmålet, når de mødes for første gang efter corona-krisen i Bruxelles den 17. og 18. juli. Spørgsmålet skal afgøres med et flertal af de 27 medlemslande.

Mere nyt fra Polen?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.

 

LÆS  Fortsat kraftig stigning i antal corona-smittede

LÆS  EU straffer Polen økonomisk for brud på værdier