BRUXELLES: Et flertal i et udvalg i Europa-Parlamentet har besluttet at genindfører importafgifter på ukrainske varer fra den 6. juni.
Støt frie medier – støt polennu.dk med et lille bidrag hver måned – tryk her!
Et flertal i et udvalg i Europa-Parlamentet har besluttet at ophæve suspenderingen af importafgifter på varer fra Ukraine. MEP’erne i Europa-Parlamentets udvalg for international handel, tog beslutningen med 26 stemmer for, 10 imod og 1 blank stemme. Forslaget var, at fritagelsen for importafgift på ukrainske varer skulle forlænges yderligere et år, fra den 6. juni, skriver det polske nyhedsbureau PAP. Samtidig gav udvalget flere bemyndigelser til reguleringer og fleksibilitet, som det nu er op til kommissionen at forvalte.
Grønt lys til kommissionen
Udvalget i Europa-Parlamentet gav Kommissionen beføjelse til at “handle hurtigt og træffe alle nødvendige foranstaltninger” i tilfælde af væsentlige forstyrrelser i markedet, som følge af import fra Ukraine.
– Forslaget indeholder stærke sikkerhedsforanstaltninger der sikrer, at vores landbrugere ikke overvældes af en pludselig stigning i importen. Kommissionen vil nu til en hver tid, kunne genindføre told eller træffe andre nødvendige foranstaltninger, hvis den mener, at importen af visse produkter forårsager markedsforvridninger. Det skaber en god balance mellem at fortsætte vores betydelige støtte til Ukraine og den nødvendige beskyttelse af vores egne markeder, siger Sandra Kalniete, MEP fra Det Europæiske Folkeparti, efter afstemningen ifølge PAP.
(Fortsættes under)
Sammenstød mellem politi og vrede demonstranter https://t.co/p7HF64IL6X via @polennu.dk #Polen @spisekammeret @LandbrugsAvisen @RitzauNyheder
— polennu.dk (@polennu) March 6, 2024
Importafgifter kan skabe løsning
MEP’ernes beslutning har været nødvendig, for at Kommissionen nu kan lave løsninger, der kan stoppe de omfattende protester blandt landmænd, og sikre dem almindelige markedspriser for deres produkter. Siden EU ophævede alle begrænsninger for import af landbrugsvarer fra Ukraine, er priserne halveret.
Støt frie medier – støt polennu.dk med et lille bidrag hver måned – tryk her!
Statsminister Donald Tusk gentog på et pressemøde torsdag morgen, at han har mundtlige garantier fra Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, om løsninger for de europæiske landmænd i den kommende uge. Beslutningen i Europa-Parlamentet torsdag, var en forudsætning for at der kan gribes ind i konflikten.
Støt frie medier: Vi har fravalgt en betalingsmur omkring polennu.dk for at kunne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb på DKK 50,00 -DKK 100,00 -DKK 200,00. Og der er også mulighed for at vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905. På forhånd tak.
Here are five things that MEPs worked on this week ↓
— European Parliament (@Europarl_EN) March 2, 2024