Europa-Parlamentet står fast: Ingen penge til Polen

EU Polen
Den tyske formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er kommet under pres fra sine næstformand, i spørgsmålet om penge til Polen før landet opfylder kravene i genopretningsplanen. Arkivfoto.

BRUXELLES: Lederne af de fire største grupper i Europa-Parlamentet, understreger at de ikke vil give penge til lande, som f.eks. Polen, der bryder med retsstatens principper.


I dag indledes forhandlingerne mellem EU-Kommission og Europa-Parlamentet om budgettet for EU i perioden fra 2021 til 2027. Efter budgetaftalen mellem EU stats-og regeringscheferne er visse dele i aftalen fortsat uklare, og det vil de folkevalgte europæere have afklaret. Derfor har lederne for de fire største grupper i Europa-Parlamentet, som har et solidt flertal, sendt en klar besked til EU-formand Angela Merkel og EU-kommissionens formand.

Ikke penge til Polen

Om aftalen har EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen og flere af statslederne, herunder danske Mette Frederiksen, sagt, at der fremover ikke vil blive givet penge til lande, der ikke overholder retsstatsprincipperne. Det vil i så fald ramme lande som Polen og Ungarn hårdt.

LÆS OGSÅ: EU VIL HAVE DEMOKRATI FOR PENGENE

Men det er ikke sådan aftalen opfattes i alle lande. Ungarns Orban og Polens statsminister har nemlig modsat sagt, at der ikke kan fjernes EU-penge, trods ”påståede” brud på aftalerne om blandt andet retsstatens principper.

Det er de fire gruppen i Europa-Parlamentet; EPP, S&D, Renew Europe og De Grønne/EFA, der står bag den usædvanlige henvendelse.

– Vi kan ikke tillade, at de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, systematisk trues eller krænkes af de regeringer, der drager størst fordel af EU-solidariteten. De seneste anti-LGBT-kampagner i Polen, og de fortsatte angreb på pressefriheden i Ungarn har forstærket behovet for handling for at imødegå EU’s krisesituation, står der blandt andet i brevet.

Læs hele brevet her (engelsk)

Europa-Parlamentet skal godkende budgettet, og kan afvise stats- og regeringschefernes aftale. Med brevet understreger de folkevalgte, at de ikke vil sende penge til EU-lande der ikke overholder EU’s grundlov. Det gælder Polen og Ungarn.

Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.