Europæiske landmænd varsler blokade af grænseovergange

Der er varslet total blokade af grænseovergange mellem Polen og Ukraine. Landmænd fra hele Europa ventes at deltage i blokaden søndag. Privatfoto.

DOROHUSK: Europæiske landmænd varsler blokade af grænseovergange til Ukraine på søndag. De vil råbe EU-politikerne op over prisdumping fra Ukraine.


Søndag er der varslet blokade af grænseovergange til Ukraine ved den polske by Dorohusk. Det sker selv om den nye Tusk-regering, ellers havde fået stoppet blokaden som polske landmænd stod bag.

Den øgede utilfredshed med prisdumping på grund af den ukontrollerede import er et stort problem, ikke alene for de polske landmænd, men for Europas landsmænd. Søndag vil der være landmænd fra flere europæiske lande. Sikkert er det at landmænd fra Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien kommer – de er på vej til grænsen. Der er ingen informationer om dansk deltagelse.

Total blokade af grænsen

Ifølge flere kilder bliver der tale om en total blokade af grænseovergangen i Dorohusk. Ved tidligere blokader har forsyninger af ammunition og medicinsk udstyr, fået uhindret passage. Men sådan bliver det ikke søndag.

Ikke alene med kritik

Den ukontrollerede import af landbrugsprodukter fra Ukraine, har fået priserne i Europa til at falde markant, og med lave priser og indtægter til landmændene til følge. Den nuværende politik advarede daværende oppositionsleder Donald Tusk om, allerede da ordningen om ukontrolleret import blev indført. Derfor er der nuværende statsminister Donald Tusk også på landmændenes side, og kræver at der findes en fælles europæisk løsning, der også kan løse de polske landmænds problemer.

– Formålet med samlingen er at udtrykke modstand mod EU’s politikker, den grønne pagt og tilstrømningen af varer fra Ukraine, oplyser arrangørerne der kalder protesterne for et bonde-oprør.

Kaczynski udpeget EU-kommissær

Presset øges på den polske EU-landbrugskommissær Janusz Wojciechowski. Han er udpeget af den tidligere Kaczynski-regering, men nu kræver de ham fjernet. For et par år siden kunne formanden for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) Jaroslaw Kaczynski ikke rose Wojciechowski nok:

– Vi har aldrig haft nogen i EU så indflydelsesrig som Janusz Wojciechowski. Vi har et kæmpe aktiv i øjeblikket, vi har opnået stor succes, sagen Kaczynski dengang.

Regeringskilder siger direkte, at Kaczyński personligt må tage ansvaret for EU-kommissær Wojciechowski. Det var ham og den tidligere statsminister Morawiecki, der udpegede ham til Europa-Kommissionen. Wojciechowski har fulgte deres ordrer, lyder det fra flere regeringskilder.

– Jaroslaw Kaczynski ønsker at aflede opmærksomheden fra de problemer, som han selv har skabt for landmændene. Lad Wojciechowski rette sine fejl. Han skal blive på posten. Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) forsøger at gøre ham til syndebuk, siger viceminister Michał Kołodziejczak til det polske medie WP.

Blokaderne søndag er varslet som blokade af alle former for trafik over grænsen.

Blokade eller ej?

Uanset hvor meget der er blokade af grænseovergange til Ukraine, så er polennu.dk stadig verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark og Sverige – så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905. Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.