

GDANSK: Siden år 1260 har der været kræmmermarked i Gdansk. Det var dominikanermunke der indførte markedet, der er Europas største i dag.
Flere millioner polakker og turister fra nær og fjern, ventes at besøge det berømte Dominikaner-marked i Gdansk, der er Europas største kræmmermarked.
Lørdag blev den 763. udgave af markedet skudt i gang og løjerne fortsætter i tre uger. Åbningen fandt sted med deltagelse af en række førende personligheder midt på hovedgaden, og foran det tidligere rådhus i byen ved det berømte Neptun-springvand.
Tre uger med gøgl og marked
I de tre uger er der i byen boder der er fyldt med antikviteter, kunsthåndværk, regionale produkter, sølvarbejde, lysekroner, samovarer og mønter overalt. Kunsthåndværkerne sælger håndlavet legetøj, keramik og smykker af rav, sølv, glas, muslingeskaller, filt eller læder.
I de 23 dage markedet gennemføres, er der også en lang kulturelle begivenheder. Det er den begivenhed, der hvert år trækker flest mennesker til Gdansk.
LINK: PTO: Dominikanermarked i Gdansk
(Fortsættes under)
Zaczęło się! Kupcy przejęli #Gdansk 🗝🦁 Zobaczcie relację z otwarcia 763. Jarmarku św. Dominika, podczas którego nie zabrakło wyjątkowej parady 🎊, koncertu carillonowego 🔔, hipnotyzujących pokazów i wielu innych atrakcji 🥳👉🏻 https://t.co/iA4vSydRBm
📸 D. Paszliński pic.twitter.com/RInoWv3P5i— Miasto Gdańsk (@gdansk) July 23, 2023
Europas største med 760 boder
Der er 760 boder og stande i årets udgave, og markedet fordeler sig over mere end 40.000 kvadratmeter. Det er indenfor kategorierne; Håndværk og kunst (469), Antikviteter og samlere (144), Gastronomi fra hele verden (76) og stande med regionale og lokale fødevarer (71).
Handlende, købere og turister kommer fra hele verden for at købe, sælge og nyde koncerter, teaterforestillinger og det intense liv i gaderne på markedsdagene. Løjerne slutter den 13. august.
LINK: Dominikaner-marked: Europas største kræmmermarked