Få deltagere til march og demonstration mod regeringen

Deltagere
Der var langt færre deltagere end ventet til demonstration for retsstaten og frie medier, som Jaroslaw Kaczynski og hans Lov og Retfærdighedsparti (PiS) står bag. Her ses formanden ved dagens protestmarch. Foto: PiS.

WARSZAWA: I forhold til forventningerne, var der få deltagere til protestmarch fra Sejmen til TVP torsdag aften.

LÆS  17 år med daglige nyheder om Polen på dansk

Det var ventet at der ville være mindst 300.000 deltagere til torsdagens march, som i første omgang var en protest mod udrensninger hos public service-medierne. Det er det tidligere regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) og formand Jaroslaw Kaczynski der står bag.

Kræver løsladelse

I anden omgang blev det også til en protest, for at få de to tidligere PiS-ministre løsladt. Hos de lokale myndigheder i Warszawa anslås det ud fra overvågningen, at blot 35.000 polakker deltog.

– Ifølge vores skøn, der er baseret på overvågning af byen, deltager cirka 35.000 mennesker i demonstrationen foran Sejmen, siger Monika Beuth, der er talskvinde for Warszawa Rådhus til mediet Onet. Marchen skulle begynde foran Sejmen, og derefter videre til tv-stationen TVP.

LÆS  Polakker kæmpede mod russere og tyskere

– Cirka 400 busser med demonstranter er kommet til Warszawa, siger talskvinden.

LÆS  Trods kritik: Polens parlament vedtager lov om dommere

Uenighed om antal deltagere

Men partiet bag marchen er ikke enigt i tallet. PiS-partiet hævdede, at der var 300.000 deltagere klokken 16.00, men lidt efter blev tallet reduceret til 200.000 – også af PiS. Da partiformand Jaroslaw Kaczynski talte, sagde han at hvis det var sommer ville der have været tre gange så mange.

– Husk venligst, at denne kamp ikke bliver nem, og du bliver nødt til at være her mere end én gang, og måske også andre steder i Polen. Det bliver nødvendigt at mobilisere kræfterne massivt, for at vinde det næste kommunalvalg, valget til Europa-Parlamentet og præsidentvalg. Vi skal besejre det onde én gang for alle, sagde partiformanden til de fremmødte.

LÆS  17 år med daglige nyheder om Polen på dansk

Det lave antal deltagere er overraskende, da PiS-medlemmer og medlemmer af fagforeningen Solidarnosc fra hele landet, er transporteret i busser til Warszawa for at deltage i protestmarchen.

Flere nyheder

Mange deltagere eller ej! Vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk.

LÆS  DOM: Kaczynski skal undskylde Smolensk-udtalelse

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905.

Du kan også gøre det med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.