Gdansk og Warszawa blandt corona-sikre byer i Europa

I denne weekend blev der sat en ny gangbro op i Gdansk gamle bydel. Broen skal gøre det nemmere for turister at færdes i den gamle bydel, og kan lukkes og åbnes når store skibe skal passere. Foto: Grzegorz Mehring, gdansk.pl.

KØBENHAVN: Organisationen European Best Destination har udråbt Warszawa og Gdansk til at være blandt de mest corona-sikrede turistbyer i Europa.


Selv om corona-pandemien er aktiv over hele verden, så har en europæiske organisation fremhævet Gdansk og Warszawa, som byer der er blandt de mest sikre og spændende at rejse til trods corona-pandemi. European Best Destination (EBD) skriver:

Polen er indtil nu et af de europæiske lande, der er mindst ramt af covid-19. Der er op til 20 gange mindre smitte end i de mest berørte lande i Vesteuropa. Hospitalerne har da heller ikke være fyldte, og Polen har flere hospitalssenge pr. indbygger end f.eks. Holland og Schweiz.

Om den polske hovedstad skriver EBD: Warszawa er en af ​​de mest utrolige byer i Europa. Historien viser at det er et folk, der er i stand til at klare enhver situation, komme sig og komme videre. I forhold til corona-smitten har beskeden altid været meget klar: Warszawa overlevede to verdenskrige. Vi kommer også igennem denne krise.

Tålmodighed

Og i Gdansk, som også anbefales af EBD, venter man også på turisterne. Den attraktive storby byder ikke alene på historiske vingesus, men også på badestrandene i Sopot og mange andre naturperler. Gdansk har været kåret som Europas bedste rejsemål flere gange. Og tålmodighed med turisterne? Ja. Turistorganisationens nye slogan siger det hele: – Vi har ventet i tusinde år, vi kan vente lidt endnu.

Der er rutefly til Gdansk og Warszawa fra Billund og København lufthavne. Der er også to ugentlige afgange til Gdansk fra Tirstrup Lufthavn nord for Aarhus.

SE EBD LISTEN OVER SIKRE DESTINATIONER

Mere om rejser til Polen?

Hvis du gerne vil støtte vores fortsatte arbejde, så vil et bidrag kunne gøre en stor forskel. Vil du f.eks. støtte os med 100,00 kroner, så kan du gøre det ved at trykke her. Tak for din opmærksomhed.