Hvad polakkerne frygter mest i ferien

    Badestrand_i_Gdynia_Martin_Bager_polennu

    Flest polakker frygter at få dårligt vejr i deres sommerferie, og mener det kan være hovedårsagen til en dårlig ferie. På en af de mange indelukkede strande i Gdynia nord for Gdansk, var der ingen grund til at bekymre sig om vejret, da vor fotograf kiggede forbi forleden. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: To-ud-af-tre polakker mener, at myg og dårligt vejr er bedst til at ødelægge en sommerferie.


    En undersøgelse foretaget af TNS OBOP har fastslået, at polakkerne er mere tolerante over for platte rejsearrangører, dårlig mad, dårligt selskab og dårligt hotel, end bidende insekter og dårligt vejr.

    Vejret værst

    72 procent af polakker at vejret er bedst til at ødelægge en ferie.

    67 procent mener, at myg er værst, når det handler om at få sin ferie ødelagt. En ud af tre polakker fravælger at holde ferie på steder, hvor der kan være myg.

    Tillid til rejsearrangør

    Kun 14 procent i undersøgelsen er bekymret for at blive snydt af deres rejsebureau, 24 procent frygter at få nogle dårlige rejsekammerater, men 18 procent bekymrer sig om maden.

    30 procent af polakkerne vælger de bedste hoteller til ferien.