KØBENHAVN: Torsdag skal Polens præsident Andrzej Duda for første gang vise, om han arbejder for polakkerne eller for PiS-formand Jaroslaw Kaczynski.
Polens præsident Andrzej Duda skal torsdag for første gang vise, om han arbejder for polakkerne eller for regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) og deres enevældige leder, formand Jaroslaw Kaczynski. Ifølge den polske forfatning skal præsidenten være alle polakkers præsident og være partipolitisk neutral. Torsdag bliver afgørelsen time for hvor præsidentens loyalitet ligger.
Tirsdag og onsdag har præsidenten haft samtaler med alle partier i det nyvalgte Sejmen, hvor oppositionen nu har et solidt flertal.
PiS foreslår PiS-statsminister
Tirsdag anbefalede PiS repræsentanterne, som ikke omfattede partiformand Jaroslaw Kaczynski, at præsidenten skulle udpege den nuværende statsminister Mateusz Morawiecki som forhandlingsleder for at danne regering. Partiet blev det største ved valget den 15. oktober, men er uden chance for at kunne mønstre et flertal og dermed regeringsmagten. Godt nok oplyste PiS-repræsentanterne at de kunne få opbakning fra medlemmer af det polske bondeparti PSL, men det afvises af samtlige medlemmer af PSL. Den polske præsident foreslog også at formanden for PSL kunne blive ny statsminister, men det blev også afvist af PSL-formanden. Det var et forsøg på at splitte den ellers stærkt sammentømrede opposition, der har det eneste fælles mål at slippe af med PiS og Jaroslaw Kaczynski.
Omvendt; tirsdag præsenterede de tre store oppositionspartier, der har et solidt flertal i det nyvalgte parlament, at de er enige om at danne regering, herunder også deres enighed om at udpege en ny statsminister – Donald Tusk. Det er gjort i en skriftlig erklæring tirsdag, og de samme budskaber har de tre partier; Borgernes Platform (PO), Den Tredje Vej og Venstre præsenteret for præsident Andrzej Duda.
Præsident for polakkerne eller PiS?
Torsdag klokken 12.00 vil præsident Andrzej Duda fortælle om forhandlingsforløbet med repræsentanterne for de politiske partier. Et ting står lysende klart; kun partiformand Donald Tusk kan danne en flertalsregering. Derfor vil det være indlysende, at præsident Andrzej Duda giver Donald Tusk serveretten, til at samle en regering. Men det sker næppe vurdere, flere kilder tæt på regeringen og præsidentpaladset. Alt tyder på at præsidenten vil trække tiden og udnytte hver eneste mulighed i forfatningen, for at forsinke processen og dermed indsættelsen af Donald Tusk som statsminister.
Dermed bliver det nu torsdag udstillet, om præsidenten følger polakkerne eller Kaczynski vilje. Polakkerne har peget på et flertal, der endda har skrevet en fælles erklæring om at de vil danne regering. Lige så klart er det, at PiS ikke er i stand til at danne en flertalsregering. Dermed synes sagen klar.
Alligevel ventes det, at præsidenten giver den chanceløse siddende statsminister Mateusz Morawiecki serveretten til at forsøge at danne regering. Dermed får PiS og Jaroslaw Kaczynskis folk længere tid i regeringskontorerne, og PiS kan bestemme hvordan nationaldagen – 11. november – skal fejres.
Senest den 28. november
Præsidenten skal udpege en regering senest 14 dage efter det første møde i det nyvalgte parlament Sejmen. Mødet skal indkaldes senest en måned efter parlamentsvalget – altså senest tirsdag den 14. november, men kan teoretisk set ske torsdag. Præsidenten skal senest den 28. november, have udpeget en forhandlingsleder der kan danne en regering, der kan opnå flertal.
Hvis præsident Andrzej Duda er polakkernes præsident – så indkalder han Sejmen og udpeger Donald Tusk, som polakkerne har peget på. Hvis præsident Duda trækker tiden, så kan det alene være fordi han følger instrukser fra regeringspartiet PiS og formand Kaczynski.
Torsdag bliver vi alle meget klogere i den sag.
Støt polennu.dk i anledning af vores 15-års fødselsdag (17.oktober). Så bliver vi rigtig glade. Du kan støtte os via Mobilepay 23435905 med valgfrit beløb – eller du kan vælge mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00 med kortbetaling.
På forhånd, mange tak!
Parlamentsvalg 2023 – Nyt flertal: Fælles erklæring om regeringsdannelse https://t.co/TTAj1jNX0w via @polennu.dk #Polen #dkmedier #eudk
— polennu.dk (@polennu) October 23, 2023