Jøder samarbejdede med nazisterne i Warszawa

Det jødiske politi i Warszawas jødiske ghetto bestod af 2.000 jøder, der i første omgang skulle dirigere trafik og affald. Siden fik de jødiske politifolk langt mere kontroversielle ordre af nazisterne, fremgår det af en bog, der netop er udkommet på engelsk. Foto: Yad Vashem Arkiv 3168/​​Dortmund Polizeiarchiv.

WARSZAWA: Jøder bekæmpede jøder i Warszawas ghetto. Det fremgår blandt meget andet af en ny bog om det jødiske politi i Warszawa ghettoen.


Det har været kendt længe, men mest for at nedgøre jøder i en større antisemitisk sammenhæng. Men nu beskriver en bog, der netop er udkommet på engelsk, hvordan det særlige jødiske politi var ansvarlig for mange jøders død. Og bogen udstiller de komplekser, myter og manipulationer der er forbundet med menneskers liv og død under en besættelsesmagt. Mandag markeres årsdagen for opstanden i den jødiske ghetto i 1943.

Årtiers fortielser om jøder og polakker

Selv om Anden Verdenskrig sluttede i 1945, kommer der stadig nye oplysninger frem om grusomhederne. Mange af historierne fra Polen er ikke beskrevet i den almene videnskab, da krigens sejrherrerne ingen interesser havde i, at få den fulde sandhed frem. Polakkerne måtte f.eks. vente 50 år for at få sandheden frem om udryddelsen af den polske elite, herunder de mere end 15.500 polske officerer der sporløst forsvandt i Sovjetunionen i 1940 med de allieredes viden.

Jøder mod jøder

I en ny bog på engelsk med titlen Warszawa ghettoens politi, beskrives det særlige jødiske politikorps. Den er netop udkommet på engelsk. Bogen er skrevet af historikeren på det Jødisk Historisk Institut i Warszawa, Katarzyna Person. Hun skriver om samarbejdet mellem nazister og jøder om det jødiske politi i ghettoen.

I bogen Warszawa ghettoens politi beskriver hun hvordan det jødiske politi i første omgang blot skulle holde praktisk orden i det jødiske kvarter/ghettoen med f.eks. affald og trafik. Det jødiske politi under nazisternes kontrol, eksisterede i næsten to år. I bogen beskriver forfatteren motiverne for jøderne for at indgå i politiet, og hvordan den særlige jødiske politistyrke både var skyld i andres jøders død, ligesom andre jøder blev reddet fra den visse død.

LINK: Mere om bogen her

jøder-warszawa
Bogen: Warszawa ghettoens politi.

Bogens forfatter er anerkendt historiker. Hun er koordinator for et projekt for at indsamle viden fra Warszawa ghettoen og den hemmelige opstand. Katarzyna Person er forfatter til tre bøger om Holocaust og de første år efter krigen.

Seks millioner polakker mistede livet under Anden Verdenskrig, halvdelen af dem var også jøder.

LINK: Interview med forfatter Katarzyna Person (Notes From Poland)

Mere nyt om jøder i Polen? Vi har ikke bygget en stor, stærk og lang betalingsmur omkring polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.